Hvem læner vi os til i slægten?

At gå ind i at se nærmere på, hvilke personer tilbage i slægten forskellige individer identificerer sig med, læner sig til og føler sig virkelig i slægt med – og hvilke absolut ikke – er noget, man kunne skrive romaner ud fra. (Måske bliver det endda engang til noget konkret for denne forfatters vedkommende.)

Min kære gemal havde et sted, han følte sig meget tryg som barn: Hos farforældrene. De var beskedne, rolige, venlige og uprætentiøse folk, der holdt af at vandre. De levede enkelt og sparsommeligt med kakkelovn og tørrede æblestykker som slik. Farfaderen var kunstsmed, og det gjorde ham aldrig rig, men han lavede smukke ting (bl.a. husker jeg nogle lækre, rundede sølv-theskeer). Farfaderen lagde vægt på at formidle naturens skønhed og evighed til sine børnebørn.

Både farfaderen og farmoderen havde det moralske kompas i orden og var Hitlermodstandere (de var tyskere midt i nazitidens Tyskland): Farfaderen stemte ikke for Hitler ved pseudovalget sidst i 30’erne (og blev advaret om, at det var noteret, og at han burde holde lav profil fremover). Siden gemte farfaderen og farmoderen ikke desto mindre en forfulgt socialdemokrat på loftet (hvilket var særdeles risikabelt).
Farmoderen nægtede, da hun havde født sit fjerde barn, at modtage det Mutterkreuz, som firebarnsmødre ellers blev påduttet af Føreren (hun sagde: ”Jeg får ikke mine børn for Hitler, men for mig selv”).
Og farfaderen lavede sammen med familiens læge en finte med en passende lægeattest, så min svigerfar ikke kom på den Hitlerjugend-leder-skole, som han ellers var udset til pga sin gode intelligens.

Farfaderen var kendt for på plattysk at sige: ”Do wat du wullt, de Lüüd snackt doch.” (Gør hvad du vil, folk snakker uanset.)

Gemalen taler stadig om sin farfar og farmor med stor varme og fortæller, at farfaderen er den af slægten før ham selv, han føler sig mest i familie med. (Og graden af (mangel på) forfængelighed hos gemalen og hans farfar er nok temmelig præcist den samme :-) .) (Jeg holder meget af dem begge for dét – og for mange andre fine værdier og træk.)