Citater fra helvede

Til en svigerinde: ”Det ville være meget bedre for ham, hvis du ikke var der. Så kunne han leve et naturligt liv, som vi gør i vores familie.”

#narcissismeinaction

(Foto: Unsplash)

Citater fra helvede

 

Til en ked-af-det svigerdatter – efter at have trængt sig ind og lyttet til hendes private telefonsamtale: ”Du lød så JAMMERLIG!!”

#narcissismeinaction

(Foto: Unsplash)

Citater fra helvede

 

Til et skuffet/ked-af-det/trist barn: ”Lad være med at sætte sådan et ansigt op!”

#narcissismeinaction

(Foto: Unsplash)

Citater fra helvede

 

”Er I blevet forlovet? Så skal du passe på ikke at komme til at hænge på hendes studiegæld!”

#narcissismeinaction

(Foto: Unsplash)

Se noget beroligende på DR - Bertelsen på Shikoku 88

 I denne vanvittige verdenstilstand lige et link til en beroligende udsendelsesrække: "Bertelsen på Shikoku 88" - hvor danske Mikael Berthelsen vandrer på den gamle japanske pilgrimsrute Shikoku 88. Masser af natur, masser af langsomhed og eftertænksomhed og masser af Japan. Og nysgerrighed - og små glimt af humor.

En venlig programserie - som man sagtens kan se flere gange.

On demand på DR TV.

Haralds Mor - roman af Johanna Frid

Haralds Mor er en feberdrømsagtig roman om at have en svigermor, der synes, at hendes søn har fundet sammen med den helt forkerte. Hovedhandlingen foregår i en udkants-lufthavn, hvor Claudia venter på, at hendes kæreste, advokaten Harald skal vende tilbage fra et afvænningsophold i det norske højfjeld. Men uventet dukker svigermor op – og har sat sig for, at sønnike skal med hende hjem, ikke med kæresten. Og så bliver Haralds fly forsinket af vintervejr – igen og igen. 

Og der sidder de to kvinder strandet i hinandens uønskede selskab. Deres fortid med Harald og hinanden rulles glimtvis op – i både væmmelige og grotesk komiske detaljer.

 

Haralds mor synes, at hun selv er perfekt – magtfuld, ordentlig (på jeg-stryger-viskestykkerne-måden) og også ret progressiv, hvis hun selv skal sige det. Og det synes hun, hun skal, og fortæller op og ned ad stolper om, at hun engang boede i kollektiv, gik i demonstration og vistnok kendte nogen, der var bøsser. Desuden bryster hun sig af at være empatisk, kærlig og altid kæmpende på de svages side.

 

Claudia er blevet usikker i hendes selskab – og efterhånden irriteret. Og udmattet.

Og må man nu det, blive irriteret over konstant at blive stukket til, kritiseret i ord og gerning? Blive udmattet af det?
Må man det, når man ikke er sådan en perfekt én som Haralds mor? Når man har noget angst, ikke kan blive færdig med sin afhandling og desuden har fået en art stressfremkaldt epilepsi? Og er hjemmemenneske og enegænger og har behov for at kunne være tryg i sit liv og sit hjem? Og desuden er ironisk? (Må man overhovedet være ironisk, når man har angst?)

Og på den anden side: Må man som svigermor eller anden svigerperson føle og vise, at man er vigtigere i sin søns (brors etc.) liv end sin søns (eller brors eller hvad det nu er) kæreste?
Harald, der har ADHD og er bipolar og er endt i et solidt pille- og sprutmisbrug, er tydeligvis vældig glad for Claudia, og Claudia er vældig glad for ham. De er begge sårbare, særprægede mennesker, men de gør hinanden godt.

Den fremstormende svigermor er klart helt kold i bagdelen over at gøre, hvad hun kan for at fordrive sin svigerdatter. Det er bedst for sønnike, mener hun. Nej, VED hun! For det er jo svigerdatterens skyld, at han er endt der, hvor han er. At hans ADHD- og bipolar-diagnose viste sig mange år før Claudia dukkede op, overser svigermor behændigt.
Alt er Claudias skyld – også detaljer som at Harald roder og sviner hjemmet til i sine anfald af mani.

Tænker svigermor over, at Harald har valgt Claudia? At han er en voksen mand, der har valgt? At han måske – det gud forbyde! – havde behov for en kvinde, der IKKE var som hans mor?
Tænker hun over, at hun ikke kun smadrer Claudia, men også ødelægger Haralds liv ved sin adfærd? Tænker hun over, at Harald en dag ikke vil orke sin mor mere, fordi hun smadrer?

Svigermoren gentager og gentager, at hun jo vil hjælpe Harald – og at hun er den, der kan det bedst, for hun KENDER jo Harald, og Claudia er uduelig og vanskelig.
Hvad er hendes egentlige ærinde? Vil en eller anden anden kvinde være god nok til positionen som svigerdatter? Eller vil Haralds mor bare have Harald som sin egen lille helt private guldklump? Bogen giver ikke svar, mareridtet kører blot, mere og mere vanvittigt.

Og slutningen er muligvis åben – men jeg ser dog (på udmattede og dog kæmpende Claudias side, som jeg er) et håb blafre i den nordsvenske vinternat.

 

En katarsisk roman. Og bizart morsom i al sin sindssyge. 

Den anbefales alle, der har haft (eller har – modtag mine kondolencer) en nedbrydende svigermor eller anden svigerperson på halsen. Og alle, der mener, at svigermødre og deslige vist ikke kan være så slemme, og at nedbrudte svigerdøtre overdriver og er sarte og pylrede. 
Og desuden anbefaler jeg den til alle perfekte svigermødre med umulige, uduelige og vanskelige svigerdøtre – og prægtige sønner, der havde fortjent SÅ meget bedre. Jeg ved, at lige I vil hade Claudia og elske Haralds mor – og sådan fortsætter historien formentlig for evigt.

Haralds Mor er skrevet af den prisbelønnede svenske forfatter Johanna Frid. 

Johanna Frid skriver gerne om tabubelagte emner fra fx familielivet.

Bogen ”Ind i skoven” – en anbefaling

Når jeg fortæller om, hvor meget jeg går i skoven – og om min glæde ved det – får jeg en af tre reaktioner:

1) Oftest: Glade øjne og et ”ja, det gør så godt at gå i skov!”

2) ”Jeg kan ikke lide at gå i skoven – det er kedeligt/for koldt/for vådt/der er insekter.”

3) Et rædselsslagent: ”Men er du da ikke bange for at gå der alene?”

Og jeg tror, bogen ”Ind i skoven” med undertitlen ”Skovbadets kunst og videnskab” vil kunne gavne, glæde og oplyse alle tre typer respondenter, for dr. Qing Li fra Nippon Universitets medicinske fakultet skriver så sobert og videnskabeligt funderet om det, som vi skovbegejstrede instinktivt og pr. erfaring ved: At det at færdes i skov gavner vores helbred både fysisk og mentalt. For japanerne har, som det praktisk tænkende folkefærd de er, sat sig for at finde ud af, hvordan man på tilgængelig vis skaffer en stresset og overarbejdet befolkning ro. Og man tog udgangspunkt i det, mange oplever – at skoven lindrer stress, tankemylder, hovedpine og andre smerter, og så gav man sig ellers i kast med videnskabelige undersøgelser af testpersoner.

Og ja, skoven lindrer og styrker. At færdes i skov eller skovlignende omgivelser sænker niveauerne af stresshormonerne kortisol og adrenalin, styrker hvilenervesystemet og sænker blodtrykket. Og det gavner din søvn og gør dit humør bedre (nedsætter herunder angst). Også vores taknemmelighed og trang til at hjælpe/glæde andre øges ved naturkontakt, mens vores selvoptagethed falder.

Og immunforsvaret styrkes også (herunder modstandsdygtighed mod kræft). Det hjælper træernes fytoncider (olier som er del af træernes selvforsvarssystem) med.

Bogen giver anvisninger på, hvordan vi bedst skovbader (hvilket NB ikke handler om at bade i en skovsø, men om at dykke ned i skoven og dens gode virkninger) – blandt andet ved at gå langsomt og bruge sanserne meget bevidst.

Den fortæller os også om, hvordan vi kan tage skoven med hjem og gavnes af det ved fx at indsnuse æteriske skovolier, have planter i hjemmet (eller på kontoret), afspille skovlyde – eller sågar se på billeder af træer.

Bogen er letlæst og desuden smukt illustreret med billeder af skov og træer – en nydelse i sig selv.

PS: Jeg ved ikke, om de mennesker, der er bange for at færdes i skove alene, vil blive omvendt af bogen og alle de fordele ved skovbadning, den dokumenterer. Men det gode er, at bogen også fint redegør for, at bytræer og herunder parklandskaber også har skovbadningseffekt. Træer er for alle.

Bogen er udgivet på Gyldendal.