Da jeg blev stressblind

"Jeg skal liiige ..." sagde jeg konstant den sommer og det efterår.
Der var så meget, der skulle ordnes hele tiden. Som selvstændig kunne jeg pålægge mig selv flere og flere arbejdsopgaver. Og det gjorde jeg.
Jeg havde dårlig samvittighed, hvis jeg tog en pause.
Det samme gjaldt i privatlivet. Der var så meget, der burde gøres. Haven skulle ordnes, der skulle gøres rent - og der var den oprydning i kælderen og pulterrummene. Og der var så mange mennesker at tage sig af - gamle og syge, de voksne børn, barnebarnet.

I grunden havde jeg dårlig ryg og burde hvile meget mere. Eller gå en lang tur et par gange om dagen - det kunne ryggen godt lide.

Men jeg skulle liiige klare det og det og det. Og det. SÅ ville jeg kunne slappe lidt mere af.

Hver gang jeg havde nået det, jeg havde sat mig for, var der dukket noget nyt op, og jeg måtte styrte videre.

Jeg begyndte at lide af søvnbesvær. Kunne ikke falde i søvn om aftenen og vågnede ved fire-tiden om morgenen ude af stand til at sove videre.

Ryggen gjorde ondt, og det begyndte at smerte i siden af min hals også, krampagtige sammentrækninger.

Opgaverne tårnede sig op. Jeg knoklede hele tiden med mit arbejde og med at ordne i huset og haven - og med at tage mig af Gud og hvermand. Men uanset hvor meget jeg knoklede, syntes der bare at blive flere og flere sager på to-do-listen.
Jeg havde kronisk dårlig samvittighed - og begyndte også at føle, at jeg da vist altid havde været en forfærdelig mor, kone, ven, forfatter, datter. You name it.

Alt burde have sagt mig, at jeg var fuldstændig overanstrengt.
Men pråsen gik ikke op for mig. Jeg havde bare travlt. Meget travlt. Havde ansvar for mange menneskers glæde og trivsel. Var ikke rigtig god nok. Ikke hurtig nok. Var ikke kærlig nok.

Jeg var blevet stress-blind. Alle mine gener og underligheder burde have fået samtlige alarmklokker til at ringe. Men jeg fattede ikke en dyt. Kørte bare på.
Indtil en morgen, hvor jeg var ved at stå op og skulle tage en hår-gelé, der stod øverst på mit klædeskab. Jeg rakte armen op - og alt sejlede. Jeg var så svimmel, at jeg slet ikke kunne fokusere. Jeg fik mig krabbet hen på min seng, hvor jeg lå lidt og prøvede at sunde mig.
Det blev ved at sejle. Rejse mig kunne jeg slet ikke.
Jeg begyndte at græde og vidste med ét, at nu kunne jeg ikke mere. Nu var jeg brudt sammen.

Jeg var syg i tre måneder. Syg af stress.

Jeg fortæller min historie for at bede jer, mine medmennesker, om at være opmærksomme på jer selv. Man kan nemlig nå at bremse op inden det totale stresssammenbrud.

Så: Har du bare et meget aktivt liv - eller er du blevet stressblind?
Hvis du selv i dit liv oplever noget af den travlhed og jeg-skal-liiige-hed, som jeg beskrev ovenfor, så test lige dig selv ved hjælp af stressblind-tjeklisten på Online-Stressguiden.

Pas på dig selv!

Min nye bog "Stress-kollaps. Nødhjælpsguide" er netop udkommet - og jeg er virkelig glad ved det

Stor lettelse:
Min mini-e-bog Stress-kollaps. Nødhjælpsguide er netop udkommet.

Det er en bog, som – på grund af mine egne erfaringer med stress og uoverskuelige eller mangelfulde råd – ligger mig meget på sinde, så jeg er vældig glad over, at den nu er i handlen.
Jeg håber, den kan være en hjælp for andre, der rammes af alvorlig stress.

Bogen kan købes her.

Forlaget skriver om den:
"Mini-bogen med nødhjælp til dig, der er kollapset med stress. Dig, der har sådan brug for at vide, hvad du selv kan gøre for at få det mere tåleligt, mens bedringsprocessen langsomt går i gang. Kortfattede, overskuelige og afprøvede råd til de første 8-9 uger af din sygemelding.
STRESS-KOLLAPS. NØDHJÆLPSGUIDE er tænkt som supplement til eventuel hjælp hos læge, psykolog eller terapeut.
Bemærk, at praktiserende læger desværre ikke altid ved meget om stress – eller ikke har tid til at vejlede dig.
STRESS-KOLLAPS. NØDHJÆLPSGUIDE kan også være en hjælp for dig, der ikke har mulighed for at konsultere psykolog eller anden stress-ekspertise.
Også velegnet for pårørende.
Indeholder bl.a.:

• råd om hvordan du skaffer dig fred;
• råd om hvordan du afleder katastrofetanker;
• tips om madvarer, drikkevarer og andet, der beroliger;
• tips om stille, beroligende aktiviteter;
• liste over afprøvede, reelle og virksomme apps, cd’er, dvd’er og bøger;
• vejledning til nogle få (meget enkle) øvelser
• samt endelig et par ord om at klare omgivelsernes reaktioner (hvilket for mange stress-kollapsede er en alvorlig hurdle)

STRESS-KOLLAPS. NØDHJÆLPSGUIDE er skrevet af forfatter og coach Ane-Marie Kjeldberg, som selv har været igennem to alvorlige stress-kollapser og ved, at du ikke har overskud til at læse lange afhandlinger eller søge rundt på nettet i timevis. Og at du ikke har behov for hurtige, ugebladssmarte råd, som ofte skader mere, end de gavner.
Ane-Marie Kjeldberg giver dig indfølt hjælp – præcist, tilgængeligt og klart."

Fra ”tissemandslitteratur” til en grådfremkaldende smuk anmeldelse

Burde forfattere være gjort af rustfrit stål? Jeg gør status en uge efter udgivelsen af AKTSTYKKER: 11 EROTISKE GRADUERINGER.
Min bog har allerede mødt reaktioner, der spænder fra et vredt ”sådan en gang sperm" til en anmeldelse så smuk, at jeg stortudede ved at læse den.

Jeg skriver om det i artikel på Litteratursiden. Læs her.

Anmeldelse: “Alle erotikkens elementer lagt ned i hver en sætnings folden sig ud i undren og nysgerrighed.”

Åhh!
Første - meget, meget smukke! - anmeldelse af min nye bog Aktstykker: 11 erotiske gradueringer! Jeg er så glad, så glad!

Et par citater:

"Aktstykkerne handler om vores grundvilkår som mennesker med erotikken som en kraft til forandring."

"I aktstykkerne møder vi piger og kvinder og en enkelt mand i alle aldre af livet, der bruger lysten som åbenbaringen til at træffe valg i livet som til den konkrete skriveproces. De taber ikke sig selv, de kommer så meget desto mere til stede i verden ved at reflektere sig i den anden i det erotiske møde."

 "...alle erotikkens elementer lagt ned i hver en sætnings folden sig ud i undren og nysgerrighed."

Se hele anmeldelsen her. 

Erotisk udgivelsesdag: Blomster, uro - og tak til to mænd

Der er blomster på bordet, for i dag udkommer min 6. bog, e-bogen ”Aktstykker: 11 erotiske gradueringer”.

Min forfatterkollega og gode ven Hans Schmidt Petersen gjorde mig forleden opmærksom på, at jeg har arbejdet på denne novellesamling i 10 år. Jeg havde helt mistet følingen med, at det var så længe; men nu husker jeg godt, at han og jeg (blandt meget andet) talte om de første noveller en lang, dejlig og varm sommerdag i Haderslev i 2004.

Det er en stor dag i dag, en kulmination på ti år med arbejde, tvivl og opgivenhed og så endnu mere arbejde - og jeg bringer en inderlig tak til Hans for kritik, sparring, inspiration, opbakning, tiltro til og fighten for sagen på mine vegne gennem disse mange år. Det har betydet meget for mig, at du, Hans, holdt af så meget af denne bog. Din tiltro til den har været styrkende og dejlig.
Også hjertelig tak til min forfatterkollega og ægtefælle Reinhard Klahn. Ham takker jeg i helt særlig grad også for tålmod med al min gentagne bekymringssnak op til udgivelsesdagen. Efter visse voldsomme anmelder- og læserreaktioner på min roman Marcipansøstre havde jeg svoret, at jeg aldrig mere ville udgive noget som helst med erotisk indhold. Nu gør jeg det så alligevel – og det har givet mange urolige tanker, som Reinhard har lagt øre og svar til. Tak, Reinhard. Du har beroliget.

Nu er bogen udgivet - og vi får se, hvordan det går den. Jeg er spændt, men også vældig lettet over, at jeg - med god opbakning fra de to herrer - samlede mod til at føre ti års arbejde til ende og ud i lyset.

Bogen ligger allerede ude på diverse e-boghandler (og priskrigen er i gang!).
Her ses den hos Riidr.com

Ren zen i form af verdens lækreste magasin - forbavsende ukendt i Danmark

Påsken er ovre - og jeg ved, at nogle tilføjer et tavst eller hvisket "endelig".
Har du det sådan?
Var der lidt for megen uro? For mange gæster - af den lidt mere besværlige slags? Eller for mange pligtbesøg ud af huset? Eller skete der bare for meget? For meget havearbejde? For megen fitness? For mange udflugter til sjove ferieevents, som måske ikke var så sjove for alle i familien?
Eller var det balancen mellem enetid og fællestid, den var helt gal med?

Hvis din påske var sådan, eller hvis din fritid ofte har det med at se sådan ud, så vil jeg varmt anbefale dig et meget specielt tidsskift, jeg har opdaget. Det hedder Kinfolk, og det ligner ikke noget som helst andet, jeg kender. For det første er det i lækker pap-bogindbinding (inkl. flapper) med den mest fingerforførende matte overflade. For det andet er indholdet vidunderligt dejligt. Det er på ingen som helst måde noget i retning af et klassisk dame- (eller mande-)blad. Det er et MENNESKEmagasin med små velafpudsede artikler om livet. Ofte lidt skæve artikler og altid garneret med yderst velfotograferede billeder. Det er både meditativt og zen, men uden at disse ord overhovedet bruges. Det fungerer bare.

Indholdet er interviews, råd, guides og reportager, garneret med et par lækre (og måske lidt skæve) opskrifter og som sagt mængder af helt specielle billeder.
Magasinet har medarbejdere fra store dele af verden (inkl. Danmark).

Til den, der har svært ved at finde balancen i det der med fritiden, vil jeg helt særligt anbefale Kinfolk vol. 9, som handler netop om dette emne.
Som der står på denne udgaves bagside:
Do weekends still exist? Is it even possible to unplug from phones and computers? Wheter you're reveling in the great outdoors, doing some marathon baking or just lounging on the couch, this issue is our guide to striking the right balance and making the most of our well-earned days off.

Magasinet er en sand nydelse!
Som en anden læser skrev: "Beautiful photography. Simple articles about fascinating subjects. A magazine that you will read cover to cover. One of the best magazines ever produced."

Se mere om denne delikatesse af et magasin ved at klikke på billedet her:

 

Nu dages det

Dugperler på vinbladene i drivhuset. Frisk, kølig og smuk 1. maj-morgen her på bjerget.
God kampdag til alle!

Det spirer og grønnes - og lader være

Kornblomsterne spirer

Og det gør mamelukærmerne også

Vi har igen i år sået det ene og det andet her omkring skrivestuen - og meget af det ser rigtig godt ud allerede.
Mamelukærme- og kornblomstspirer fx vokser og grønnes.

Men akelejefrøene, som jeg importerede fra Wales ...
Hm. I deres potter ser der sådan ud - efter temmelig mange uger:

Men de walisiske akelejer ...

 Gad vide, om der stadig er håb?
Jeg ved det ikke, men giver dem et par uger mere, mens jeg taler venligt til dem ...

AKTSTYKKER: 11 EROTISKE GRADUERINGER og nervøsitet

Min nye bog AKTSTYKKER: 11 EROTISKE GRADUERINGER udkommer snart. Og jeg er spændt og nervøs.
Jeg har tidligere skrevet erotik som del af mine romaner - og fået på lampen for det. Om min roman Fred og Ro skrev Avisen Jydske Vestkystens anmelder: “alt for mange – udpenslede sexscener”. For mig var bogens sex såvel nærhed og magt som den mandlige hovedpersons eneste oprør mod et undertrykkende og forkrampet miljø og dermed i den grad essentielt for bogens handling.
Min roman Marcipansøstre stødte med sin 70'er-frigjorte sex mellem meget unge piger og en voksen mand flere anmeldere umådeligt. Min sympati med bogens purunge, stilfærdige og på alle måder misbrugte og forladte Eva OG med hendes oprindeligt både sunde og nysgerrige sexualitet blev af disse anmeldere helt overset - og i stedet fokuserede man på andre af bogens personers argumenter og tankegange, som blev gjort identiske med forfatterens.

Og nu kommer altså 11 erotiske fortællinger fra min hånd. Vil forargelsen og vreden også denne gang skylle mig i møde?
Vi får se. Det er det eneste, jeg kan sige til mig selv. (Mens jeg minder mig selv om, at der også var vældig positive og nuancerede reaktioner på begge omtalte romaner - og deres sex.)
Bogen udkommer som e-bog på E-rotika©, som er del af Forlaget Jansson. Formentlig sidst i maj.

Til sidst et klip fra bogens forord:

Dette er ikke porno.

Det er derimod levet og levende. Virkelighedens sensualitet, erotik og sex er ikke den glittede og hårdtpumpede opvisning, som pornoen ynder at skildre. Det er noget langt mere varieret, sanseligt og integreret i det daglige liv og dets følelser.

Og jeg skildrer såvel erotikkens varme som dens kulde, dens kompleksitet og dens enkelhed, det platoniske og det dampende seksuelle, det forløste og det uforløste.

Vi er sensuelle væsner hele livet (i barndommen naturligvis med en ubevidst tilgang, som andre ikke bør være del af), og samlingen dækker et spektrum fra sanselig og uskyldig fryd over erotisk fantasi og gensidig længsel til egentlig sex.

Fortællingerne bindes sammen – eller deles op - af korte, ikke-erotiske passager, som skildrer dagligdags sansninger, da den erotiske oplevelse og sansning jo er del af og har familieskab med alle livets sansninger og oplevelser.

Frem for alt er Aktstykker nemlig fortællinger om sansning - i glidende overgange gennem tid og aldre, mellem fantasi og virkelighed, og fra mildt behag til hæmningsløs ekstase.

Få et boost af håb og energi med bog om aktivist-bedstemødre

Jeg læser i øjeblikket Grandmother Power af den estimerede amerikanske fotojournalist Paola Gianturco og vil anbefale bogen meget varmt.
Bogen dokumenterer i ord og (meget fine) billeder, hvordan bedstemødre over hele verden i disse år slås for at skabe en bedre verden for deres (og alle andres) børnebørn.

Vi møder blandt andet bedstemødre i Swaziland, der tager sig af AIDS-forældreløse; indiske bedstemødre, der bringer sol-energi til mørklagte landsbyer; israelske bedstemødre, der dæmper deres soldaterbørnebørns fremfærd over for palæstinensere; argentinske bedstemødre, der lærer børn at læse ved at læse historier for dem og irske bedstemødre, der underviser i slowfood.
Bevægende, overraskende og inspirerende.

En dejlig gave til den bedstemor, du elsker; eller til den mor eller veninde, som er lidt trist over at være i eller forbi overgangsalderen.
Eller en gave til dig selv, hvis du trænger til at blive mindet om, at der er masser af saft, kraft og mening i kvinder - også i dem over 50 :-)

Simpelthen så dejlig, positiv og informativ en bog! 

Gianturcos værker har blandt andet været udstillet af United Nations og UNESCO.

NB: Alle forfatterhonorarer for denne bog doneres til Stephen Lewis Foundation - Turning the Tide of AIDS in Africa.

Se mere om bogen her:

Grandmother Power (e-format)

Grandmother Power (alm. bog)


 

Bøgene er sprunget ud - og taler om fortiden og nutiden

Jaaa! To-tre af bøgene i vores ellers så forblæste og højtliggende bøgeskov er nu sprunget ud!

Jeg bliver mindet om min barndoms skovvandringer med min far - fra jeg var lillebitte. Og skovturene på rad og række med nonnerne i den katolske børnehave.
Og jeg tænker på skovene ved mine forældres fritidslandbrug på Mattrup Gods' land, dengang jeg var stor pige/ung kvinde. 

Vemodigt? Ja, men på den dejlige måde, for bøgene er der jo stadig - og taler til mig.

Når lyset bliver hængende

Det er ved at blive den lyse tid for alvor.
Billeder fra i aften lidt over 21. Himlen er stadig lys og solpræget bag hegnet mod vest.

Og sydhimlen oppe bag drivhuset er heller ikke mørk.
Vinterens lyskæder inde i drivhuset har jeg endnu ikke nænnet at pille ned, - men nu er det snart. Vinen skyder - og det bliver tomat- og agurketid inden længe.

Vi er på vej ind i den allerbedste tid på året. Ahhh!


Follow my blog with Bloglovin

En introvert hund? Og novelle-PR. Og kalkungryde.

I dag var der en god vandretur i skoven på programmet - sammen med kontorhunden naturligvis.
Han havde også haft en oplevelsesrig weekend med besøg af vores barnebarn Karla, som han føler stort ansvar for.
Karlas mor var der også nogle timer i weekenden - plus en overnatning. Og Karlas moster kom også hjem og var lidt. Og de to skal kontorhunden lege med - en slags fangeleg, hvor han bortfører kødben etc. (så mange som bare muligt i munden), og de løber efter ham.

Og kontorhunden har det herligt med det hele, men når hverdagen så kommer tilbage, har han det også godt med det.
Måske er han også temmelig introvert, når det kommer til stykket?

Efter gåturen sov han dybt i sin kurv, mens jeg arbejdede indledende med PR'en for mine noveller, som snart skal udgives.

Nu er ægtemanden kommet hjem fra job - og han laver kalkungryde. Der dufter herligt fra køkkenet.

Jo, hverdagen er bestemt også god nok.

Et livstykke - og en sofa

Palmesøndag-weekenden blev anderledes end forventet.
Ægtemanden skulle til Flensborg lørdag .
Så jeg regnede med en stille lørdag alene med lidt puslen i haven.
Men mellemstedatteren skulle læse (egne) tekster op på en litteraturfestival - og barnepigen, som skulle passe barnebarn Karla, blev syg. Og svigersønnen skulle passe sin uddannelse.

Så mormor blev spurgt, om hun kunne springe til. Det kunne hun godt :-)
Jeg var faktisk en lille smule bekymret for at skulle passe den lille alene igen - har længe ikke kunnet pga. rygproblemer.

Det gik imidlertid som smurt. Den lille er jo stor nu (knapt to et halvt år!) og skal ikke løftes hele tiden. Hun kan selv - og forstår også hvad man siger. Så hun kan styres rundt med ord. Og hun er også selv utroligt god til at forklare sig.
Vi havde en virkelig herlig dag med:

• leg,

• gåtur,

• sang,

• påskepynteri,

• læsen højt 

• og masser af grinen
   
• OG med den store tålmodighed, som er bedsteforældrenes. Der er overskud til at sidde og kigge på, at Karla igen og igen henter småsten til stensuppe henne i rosenhavens ral. Og der er tid til at glæde sig over det smil, hun sender, hver gang hun opdager, at mormor stadig sidder på bænken og lytter til fuglesangen og ser på hende.

Men lørdag aften, da den lille var hentet, var jeg så også godt og grundigt træt.
Jeg kan godt mærke, at det er 19-20 år siden, min mindste var så lille som Karla. 10 timer med sådan et lille livstykke brænder noget energi af.

Så Palmesøndag stod den i høj grad på sofa, læsning, lidt let pillen med en af mine blogs - og så ellers nyden haven, hunden og blomsterne. Og sofa igen.

Det er mig, der huserer her

Her huserer Ane-Marie Kjeldberg.
Jeg er forfatter, blogger, skrivelærer, redaktør, stresscoach under uddannelse, kone, mor, mormor (en ret ung en af slagsen), ven, søster, hundeejer, lommebuddhist, skovmenneske, havehaver, introvert, nysgerrig, læser, b-menneske, ofte søvnløs.

Jeg bor på landet i et gammelt træhus lige i kanten af en stor skov, hvor der færdes kronhjorte, grævlinger og ravne. Og nu og da passerer en ulv.