torsdag den 26. november 2015

Ny anmeldelse: Fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”

Ih, der sker så meget godt og spændende for mig på bogfronten lige for tiden, at jeg næsten ikke selv kan følge med. Og minsandten om der ikke nu er dukket en helt SPRITNY SUPER-ANMELDELSE op af JEG FÅR DØDEN! Anmelder på Saxo, Gitte B. giver 4 af 5 stjerner og skriver:

"Jeg får døden, af Ane-Marie Kjeldberg, er en anderledes krimi fyldt med alternative behandlere, store livsfilosofiske tanker og overvejelser og et kæmpe persongalleri, som forfatteren på fineste vis formår at holde sammenkædet.

Sygehuspræsten Ester og den unge psykolog Andreas finder hinanden i et fællesskab omkring den afdøde Hellle, da kæresten Minnanette står ved hendes dødsleje på sygehuset og har brug for støtte i sorgen over tabet af sin livsledsagerske.
De to undres over den måde Hellle er død på, og det sætter gang i en større undersøgelse fra deres side, hvor de kommer i kontakt med en masse mennesker, fra mange forskellige miljøer i Danmark.

Begge hovedpersoner er intelligente og vidende mennesker, som ikke giver op uanset de udsættes for trusler på egen person. Ane-Marie Kjeldberg fører os igennem dette brogede galleri med sikker hånd, og hun lader jævnligt hovedpersonerne repetere forløbet i form af samtaler, hvor de to selv forsøger at samle trådene i den her spegede sag, som måske - måske ikke - er en forbrydelse.

Forfatterens debutkrimi er en fin kombination af filosofi og religion med jævnligt tilsatte tvist af ”Motorsavsmassakren” og ” Rædslernes nat”, og hun holder spændingen lige til det sidste."

tirsdag den 24. november 2015

Lindhardt & Ringhof har genudgivet min roman Fred og Ro

Lindhardt & Ringhof har nu genudgivet min roman Fred og Ro i e-form. Nyt omslag (flot) og ny bogbeskrivelse. Interessant at se en ny redaktørs opfattelse af bogen:

"Danske Miriam forelsker sig i den tavse Hannes. Hans tyske accent drager hende, og alt hvad han ikke har ord for, siger han med kroppen. Han forfører hende helt til Sønderjylland, hvor de flytter ind i en længe på svigerforældrenes gård, Unter den Linden. 

På gården ånder alt fred og ro, mens kaffen brygger og kagen er i ovnen. Under overfladen lurer dog mange års fortielser af forræderi, skyld og krænkelse. Glansbilledet krakelerer for hvert skeptisk spørgsmål Miriam stiller sin nye familie.

Fred og ro er en roman om familiehemmeligheder, der trækker spor generation efter generation. Det er også en historie om det tyske mindretal i Danmark og om at føle sig fremmed i det land, man bor i."


Bogen kan købes i alle netboghandler.

'

onsdag den 18. november 2015

Ny anmeldelse: "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!"

Ny dejlig anmeldelse af min krimi 'Jeg får døden'.

Citater: "En krimi uden dystopiske politimænd eller selvmordstruede detektiver – herligt!" "Denne krimi er anderledes." "Ane-Marie giver her et bud på hvordan man kan udvide genren og hvad der kan få os læsere til måske at hive endnu et par krimier ned fra hylden uden at stå tilbage med følelsen af krimi-deja vu."


Se hele anmeldelsen på Københavnerliv.dk her.

tirsdag den 3. november 2015

De alt for selviske fotos - eller?

Jeg er flere gange blevet foreslået at få lavet professionelle forfatterfotos for at have ordentlige billeder, som pressen og forlæggere etc. kan bruge. Idéen er naturligvis at have præsentable billeder og ikke mindst: selv være herre over, hvordan man fremstår i forbindelse med avisinterviews etc. Hurtige presseskud falder ikke altid lige heldige ud - især ikke, hvis offeret hader at blive fotograferet og desuden virkelig har en evne at se mindre fiks ud på billeder.

Men jeg har vægret mig: Jeg har fundet det for selvisk at bruge penge på og for selvovervurderende eller forfængeligt på en eller anden måde. Selvfølgelig ved jeg, at mange forfattere får lavet den slags billeder - men lille mig? Var det nu nødvendigt? Og pænt ville det nok ikke blive alligevel, har jeg tænkt. Mine erfaringer med professionelle fotografer har ikke altid været lige gode - alt for hastige studie-seancer med stivbenede resultater.

I skoven med Dott Ovesen
Men jeg har dog længe haft kig på fotograf Dott Ovesen, da jeg kunne se, at hendes billeder havde noget særligt. Mange af dem var taget udendørs, og der var sjæl i dem - og ofte også glimt i den portrætteredes øjne.

Så i sidste uge sprang jeg ud i det og kontaktede Dott.
Og i går havde vi en knap to timer lang fotoseance. Den foregik dels her i mit hjem, dels i skoven oven for huset. Og det var sjovt! Også krævende, men helt grundlæggende sjovt. Dott gjorde meget ud af at finde ud af, hvem jeg var, og hvad mine billeder skulle bruges til. Vi havde først en lang snak pr. telefon - og i går indledte vi med at drikke en kop kaffe sammen og lige snakke tingene igennem igen. Under denne samtale noterede Dott sig naturligvis lyset i rummet, hvor vi skulle tage de første billeder, og hun var tydeligvis opmærksom på at få mig til at tø op, så hun kunne se min mimik etc.
Så gik vi i gang, tiden fløj - og i dag modtog jeg billederne - og jeg skrev straks efter bl.a. sådan her til Dott:

 Jeg troede kun, jeg havde to mulige ansigtsudtryk på fotos: Det, hvor dobbelthagen går fra øre til øre og cirka til knæene - eller det, hvor jeg smiler med tomme øjne og ligner en gammel, ramponeret 1800-tals-dukke.
Det har virkelig været sjovt at se, at nogle af de ansigtsudtryk, jeg følte, jeg kunne have, faktisk fandtes! 
Jamen hold da op, hvor jeg ikke fortryder, at jeg gik til dig! Det har virkelig været pengene værd. 
Stor cadeau til dig for din evne til at få et fremmed menneske til at tø op - og for din sans for at tune dig ind på, hvad det menneske indeholder! Uden tvivl den bedste fotoseance - og det bedste resultat - jeg nogensinde har været udsat for. Simpelthen!

Ovenfor og nedenfor ses et par af billederne.
Dott Ovesens hjemmeside er her. Jeg anbefaler hende meget varmt til alle, der har brug for fotos med liv og ægte udtryk