I denne Fimbulvinter siver der ord ud af mine mange notesbøger:
Fortsættes
I dette fimbulmørke
skygger på vinduet
Dag
Solen står aldrig op
Telefonen ringer
jeg krummer mig sammen
rede til næste fald
En klatrer på Dawn Wall, bare en klatrer
At fjerne hendes ene forankring, den næste, den sidste
At kalde det fortjent
og blotte undermundens tænder og vende mundvigene opad
En rynket treårig, der ikke ved, hvordan man smiler til kameraet
Hvorfor?
Bror
skænder
bror
Hvorfor?
Fra min pen fiskens ånde, fuglens spyt
bjørnens sener og bjergets rødder
kattepotens larm og kvindernes skæg
…
© Ane-Marie Kjeldberg