onsdag den 30. september 2015

Første anmeldelse af Jeg får Døden: "Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere."

Jeg får Døden fik mandag sin første anmeldelse og jeg er meget, meget glad - bibliotekar Erling Lykke anmelder særdeles rosende på Litteratursiden og skriver blandt andet:

"Ane-Marie Kjeldberg har med denne krimi indskrevet sig i rækken af danske kvalitetskrimiforfattere. Det er forfatterens første krimi. Plottet er gennemtænkt og elementært spændende, og forfatteren formår at holde spændingen til det sidste. Med mellemrum afbrydes romanens fremadskridende handling af den formodede gerningsmands tanker. Det tilføjer historien en vis gysereffekt og bidrager til at øge spændingen. Persontegningen virker ægte og troværdig."

Er dybt rystet. Virkeligheden overgår mine værste krimiforfatter-fantasier

Nogle gange overhaler virkeligheden fantasien. Det er netop sket for mig.
Min nyudgivne krimi 'Jeg får døden' handler om mord i alternative helbreder-kredse, og dens omdrejningsakse er det faktum, at en del alternativ behandling er af det gode - men at der desværre også på feltet findes samvittighedsløse typer, der udbyder nytteløse behandlinger mv. og udstikker dybt betænkelige leveregler.
Efter at have set Kontants udsendelse om Kay Hougaard, en 'religiøs freelance-guru' (som Mikael Rothstein kalder ham), der holder kurser i at ophøre med at spise og drikke og i stedet "leve af lys", er jeg trods min krimis emne chokeret.
Dybt chokeret over, at min bog overgås så voldsomt af virkeligheden. For der er (præcis som i min krimi) skrøbelige og desperate mennesker, der hopper på kyniske menneskers letkøbte ord - og i dette tilfælde fra virkeligheden sulter og tørster sig til døde.
Det har jeg skrevet lidt om på Litteratursiden.

'Jeg får døden' i Stiftstidende og Ugebladet Skanderborg

---
Artikel i Århus Stiftstidende 28. sept. 15
---
Artikel i Ugebladet Skanderborg 29. sept 15












tirsdag den 22. september 2015

Jeg blev interviewet på Ordlaboratoriet - om at være hybridforfatter og lidt om 'Jeg får døden'



Der er et grundigt interview med mig på Ordlaboratoriet i dag.

Det handler om at vælge at være en flyvsk hybridforfatter (eller om bare at blive det) - og så er der også lidt om min nye krimi 'Jeg får døden'.

søndag den 20. september 2015

I fornemt selskab


'Jeg får døden' nævnes på Krimifan.dk's liste over september-krimier 2015. :-)
Og her er jeg i godt selskab - med blandt andre Liza Marklund, Stephen King og Jo Nesbø

Midtjyllands Avis fortæller om 'Jeg får døden'

Også Midtjyllands Avis, dagbladet for hele Silkeborg-egnen, har her i weekenden omtalt min Silkeborg-krimi 'Jeg får døden'. 

Hvor er det dejligt med interessen for min bog! 
Også selv om bibliografien her lige er blevet lidt kort i det. Til gengæld afslører man, at flere af bogens scener foregår i Ry, men at selve bogens mord sker i Hørbylunde - og ikke mindst at der fra forfatterside er planer om to krimier mere om hospitalspræsten Ester Dahl og psykologkollegaen Andreas Krage. 
Så nu fanger bordet. Forfatteren må nok se at komme til tastaturet ... smile-humørikon

Lokalavisen Skanderborg: Ry får besøg af Døden ...

Artikel om 'Jeg får døden' i Lokalavisen Skanderborg:

Citat:
"Det ser fredeligt og idyllisk ud i Glarbo ved Ry, men inde bag de sprossede ruder i det lille, hyggelige træhus sidder Ane-Marie Kjeldberg og slår ihjel. Og hun har planer om flere mord." 


“Jeg får Døden handler om mord og overfald i et nyspirituelt miljø. Bogens detektivpar er ret usædvanligt, iden den midaldrende hospitalspræst Ester ikke er den slags, der hopper fra skyskrabertag til skyskrabertag eller slår morderen ud med karatehug. Hun indkredser i stedet morderen ved hjælp af sin erfaring med mennesker og sin evne til at få dem til at tale – og så ved hjælp af sin psykologkollega Andreas, der er tretten år yngre end hende."

onsdag den 16. september 2015

JEG FÅR DØDEN: Anmeldelser og interview på vej. Og bibliotekerne har åbnet for bestilling

Hurra! Der sker lidt, nu hvor min krimi har været på gaden i en uges tid:

1) Der skulle efter sigende være to anmeldelser på vej!

2) Og jeg er blevet interviewet af Anja Christensen fra Ordlaboratoriet.com - formentlig vil mine vise(!) ord snart blive offentliggjort

3) Og - der er åbnet for bestillinger af bogen på biblioteket

mandag den 14. september 2015

Min Silkeborg-krimi er udkommet!

Forlægger Dorte Hummelshøj signerer mit forfattereksemplar



















For en lille uge siden udkom min Silkeborg-krimi Jeg får Døden. Det er min fjerde roman (og jeg har også fået udgivet noveller og div. fagbøger), men også denne gang var det dejligt og spændende - måske særligt fordi min seneste papirbog udkom helt tilbage i 2008.
Det var dejligt at stå med en moppedreng i hænderne igen!

Dagen før udgivelsen mødtes jeg med min forlægger og signerede forudbestilte bøger - hvilket også var vældig, vældig hyggeligt.

På billederne man se hvordan :-)

Bogen kan købes i alle netboghandler samt bestilles hjem til enhver fysisk boghandel.

torsdag den 3. september 2015

Jeg er i mit brancheblad Forfatteren: "Erotisk udgivereventyr".

 Der er en artikel af mig i den aktuelle udgave af Dansk Forfatterforenings blad.
Den har endda fundet vej til forsiden - under overskriften "Erotisk udgivereventyr".

Det lyder lidt frækt, men det er det sådan set ikke. Det handler om nye tider i forlagsbranchen, konkretiseret i beretningen om, hvordan jeg blev kontaktet af Lindhardt og Ringhof, som ville lydbogsudgive mine erotiske noveller "selv om" de forud "kun" var udkommet på microforlag.

tirsdag den 1. september 2015

Fordele og ulemper ved at have hjemmekontor – og nødvendigheden af at bruge fuldmægtig Jensen-tjekket



Jeg er en af dem, der laver stort set alt mit arbejde fra hjemmekontoret.
Det har mange fordele, men også en del ulemper. Og det kræver, at man kan være markant og tydelig.
At udføre sit arbejde fra pc’en hjemme på skrivebordet/spisebordet/sofaen/sengen er på mange måder ganske vidunderligt. For mig har det været den indlysende måde, især af økonomiske årsager: Min indtjening som forfatter, redaktør og skrivecoach er ikke enorm, og jeg sparer mange penge ved ikke at have en kontorplads ude i verden – ingen kontorleje, ingen transport til og fra job.

Så til fordelene hører altså:

  • Først og fremmest økonomien

Desuden:

  • Fleksibilitet mht. tid: Jeg kan starte min arbejdsdag klokken fem morgen eller klokken to eftermiddag, som det lige passer mig bedst. Er det solskin om formiddagen, kan jeg lufte hund og få min motion der eller passe haven – og så tage arbejdet, når regnen sætter ind over middag.

  • Fleksibilitet mht. andre opgaver: Fx kan jeg drage omsorg for mine medmennesker i det, der egentlig er arbejdstiden. Arbejdet kan skubbes til sent på dagen eller sågar til nattetimerne. Jeg bestemmer selv. Det giver øget mulighed for at tage sig af familiens ældre, småbørn eller syge. (Men det er også en til tider vanskelig balancegang, se nedenfor under ulemper.)

  • Fleksibelt miljø: Jeg kan sidde i sengen og arbejde, hvis jeg vil det. Eller ved spisebordet. Eller sofaen. Det kan give behagelig variation. Det kan også være særdeles gavnligt, hvis man har fysiske skavanker (fx som jeg: dårlig ryg), som ofte kan lindres ved at skifte arbejdsstilling
  • Til det fleksible miljø hører også, at jeg kan arbejde i lige den påklædning, jeg har det bedst med – nattøj (sker ofte!), meget let sommertøj, ingenting eller særdeles uklædelig – men varm – fleecedragt. (Læste for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at rigtig mange med hjemmearbejdsplads sidder det meste af dagen i undertøj og ikke andet.)
  • Endnu en del af de miljømæssige fleksibiliteter: Man kan have hunden eller katten ved sin side, mens man arbejder. Hyggeligt, afstressende og uden tvivl dermed produktivitetsfremmende.

  • Ro: Ingen forstyrrelser fra et summende, snakkende kontorlandskab, ingen unødvendige møder.

Ulemperne:

  • Manglende respekt for, at der arbejdes: Det kan til tider være vanskeligt for omgivelserne at forstå, at den der arbejder hjemmefra, virkelig arbejder – for hun går jo nu og da tur med hunden eller går i fem minutter og nipper roser. Og hun går nogle gange rundt i badekåbe eller slidt joggingdragt.
    Hvis du ydermere er en af dem, der bedriver PR på de sociale medier, kan det blive helt uforståeligt for omgivelserne. Facebook er da bare pjat, ikke sandt?! Selv hvis du får folk til at forstå, at aktivitet på Facebook og Instagram kan være PR, så kan det være endog meget svært for mange at kapere, at ikke kun opslag, hvor du skriver ”køb min bog” eller ”hyr mig som konsulent”, er PR, men at også alt ”fyldet” skal til – de hyggelige opdateringer, der får reklamerne til at glide ned.
    Og i det hele taget: Hun er der jo, hende med hjemmekontoret. Sidder lige der ved skrivebordet eller i sofaen med pc’en. Så må hun da sagtens lige kunne tage imod et uanmeldt besøg eller sludre en times tid i telefonen om løst og fast. Eller hjælpe med et eller andet praktisk, som slet ikke gælder liv og død, men bare lige kunne være rart at få klaret. Sjovt nok ville de mennesker, som ser sådan på den med hjemmekontoret, aldrig forvente at kunne bruge hende, der sidder i en kontorbygning i arbejdstøjet og med kollegerne omkring sig, på tilsvarende måde.

  • Manglende selvrespekt: Hvis du arbejder hjemmefra, kan du selv være med til at give folk indtryk af, at det ikke er helt alvor. Hvis du lader dig forstyrre – snakker en times tid i telefonen med tante Oda midt i arbejdet; henter kringle og blomsterfrø til gamle onkel Henning eller tager imod fætter Didrik, som lige dumper ind og forventer en frokost og et par timers snak og en afsluttende kande kaffe – så går der skred i (selv)billedet af seriøst arbejde, som skal respekteres på lige fod med fuldmægtig Jensens nede i kontorhuset på Storgade.
    Den manglende selvrespekt kommer ofte af, at man føler, at man jo burde kunne finde ud af at være så fleksibel, at der er rum til alle disse private forstyrrelser – at dette er en pligtig del af livet på et hjemmekontor. Det er imidlertid en stor misforståelse – og rækker du først de private forstyrrelser (af den art, som ikke er livsvigtige) en lillefinger, så æder de grådigt hele armen. Tro ikke, at tanterne og onklerne og de andre selv vil sætte grænser (ofte ved de jo heller ikke, hvor meget de andre forstyrrer – de ser jo kun sig selv ringe op eller banke på din dør og aner ikke, at for en time siden var det tante Oline i og går både onkel Bertram og fætter Olfert).

  • Skæve arbejdstider, der er svære for omgivelserne at forstå: Når du nogle gange holder formiddagen fri eller passer din syge bedstemor i et par dage, betyder det, at du til gengæld andre gange arbejder til klokken 20, 21 eller 23.59. Eller arbejder det meste af en nat eller en weekend. Det kan være svært for omgivelserne at begribe. Man kan ikke få lov at ringe til dig eller besøge dig inden for normal arbejdstid, men så er du ikke engang altid tilgængelig i den almindelige borgerlige fritid heller! Hvad er det da for noget!

  • Husholdningens kalden: På hjemmekontoret er du fri for kollegernes støj. Til gengæld kan vasketøjet og det rodede køkkenbordet samt nullermændene forstyrre umådeligt og få dig til at løbe til og fra pc’en i et forsøg på at være husmor(eller –far) samtidig med at du er arbejdskraft. Dette kan især være tilfældet, hvis du har en stor og rodskabende familie eller en partner, som (udtalt eller uudtalt) forventer, at du da godt lige kan holde hjemmet i stand, når du nu er der hele tiden.

What to do – brug fuldmægtig Jensen-tjekket (blandt andet):

  • Fortæl jævnligt både dig selv og dine omgivelser, at du arbejder på hjemmekontoret. Brug ordet arbejde.

  • Lad dig ikke afbryde af forventninger, som du ikke finder rimelige. Lav evt. ”fuldmægtig Jensen på kontoret”-tjekket: Ville fuldmægtig Jensen på kontoret tage denne private samtale, modtage denne private gæst, passe dette nabobarn, foretage disse indkøb for moster Gerda, forlade skrivebordet for at hjælpe med at flytte denne havetraktor eller dette reolsystem eller ophænge denne lysekrone? Hvis nej, så skal du heller ikke, selv om du ”bare” arbejder hjemmefra. Sig venligt, men bestemt (og forbavset) nej, på samme vis som fuldmægtig Jensen ville gøre det.

  • Lad dig heller ikke afbryde af urimelige forventninger, selv om de falder inden for borgerlig fritid. Har du planlagt at arbejde til kl. 23, så er det din ret. Og din pligt over for dig selv og det job, du bestrider.

  • Brug markører: Har du familiemedlemmer eller andre i huset, som har meget svært ved at holde styr på, at du faktisk arbejder ved pc’en, så brug et eller andet symbol til at vise det. Du kan sætte en seddel på ryggen af din pc, hvor der står ”PÅ JOB”. Du kan også være mere subtil og fx iføre dig en bestemt trøje eller et par særlige øreringe, som kun bruges, når du er på arbejde.

  • Hiv stikket ud: Det med private opringninger har jeg oplevet som noget af det vanskeligste ved at have hjemmekontor. Det har været rigtig svært for mange (måske især visse af de lidt ældre) at forstå, at jeg ikke lige kunne snakke midt i arbejdet. Til sidst tog jeg konsekvensen og hiver telefonstikket ud, når jeg arbejder. Mobiltelefonen er også slået fra eller på lydløs, og ofte har jeg også lange perioder i arbejdstiden, hvor jeg ikke tjekker mail, sms’er og FB-beskeder. Nogle i mine omgivelser finder det underligt, det ved jeg, men det er helt nødvendigt for min arbejdsro og dermed arbejdsevne.
    (Nu og da hører jeg denne indvending: ”Men hvad nu, hvis der sker noget? Så kan du jo ikke få besked.” Jeg har tiltro til, at hvis der (Gud forbyde det) sker noget virkeligt alvorligt, så når der nok besked frem ad anden vej end telefon og mail. Og er det mindre alvorligt, så kan der efterlades en meddelelse på mobilsvarer eller lægges en sms eller mail. Og førhen kunne vi altså PS heller ikke tilkalde hinanden konstant. Og det gik alligevel.)

  • Først og sidst: Stå ved, at du rent faktisk arbejder fra dit hjemmekontor. Fortæl om dine nu og da forskudte tider. Brug ordet arbejde. Gentag. Link evt. til en artikel som denne, hvis du mærker, at det er svært for dig at få respekt om dit arbejde og den måde, det er organiseret.