Når ofre finder sammen

Min skriveaktivitet er forholdsvis lille for tiden; men jeg pusler med en lille romanidé om to personer med PTSD, der mødes på et retreat for PTSD-ramte og i løbet af dagene langsomt erkender, at den samme person har forårsaget deres PTSD – blot med tyve års mellemrum og på forskellig vis. Den ene har været udsat for en alvorlig forbrydelse, den anden ”bare” for vedholdende chikane.

Og så skal vi følge de to ofres overvejelser, handlinger og følelser derfra. Skal de sammen konfrontere forbryderen/overgrebsmanden? Vil han ikke blot som altid sige, at de lyver? Skal de udbrede beretningen om dét, der hændte dem? De har fortalt til deres nærmeste, men skal beretningen længere ud i lyset? Eller skal de i stedet tie, men blot lade forbryderen forstå, at de har fundet hinanden?

Tilbagetager vi magten, når vi konfronterer? Når vi fortæller? Er fortælling hævn – eller retfærdig forløsning?
Eller er langstrakt tavshed om det, vi ved, den mest raffinerede sejr?

#ptsd #romanidé #nårofrefindersammen #tyveårsenere #fiktion #tavshed

(Foto: Unsplash)