tirsdag den 25. august 2015

At sælge bøger med privatlivet

Jeg har ofte i årenes løb fået at vide, at den bedste græsrods-PR for egne bøger er at bruge privatlivet til at sælge med. Eller den personlige historie, som det ofte betegnes.
Og jeg tror på det - for jeg er selv temmelig nysgerrig om andre forfatteres livsbaggrund og dens anvendelse i deres værker. Men jeg dur ikke selv til det.

Noget kan jeg godt fortælle om mit liv, min fortid, mine erfaringer.
Men når jeg nogle gange ser andre forfattere fortælle detailleret om kærlighedsliv eller barndom eller store sorger, så mærker jeg, at jeg slet ikke kan være med.
Når jeg ser andre, som i stedet forstår kunsten at antyde elegant og nysgerrighedsvækkende om deres liv, mærker jeg det også. At jeg ikke er gjort af det rette stof.
Jeg kan give nogle glimt i relation til en ny bog. Nogle få, konkrete glimt.
Men jeg kan ikke give den hele og store historie - ej heller de poetiske, antydningsvise og dog dybe indblik.

Engang sagde én til mig: "Men det er vel fordi, der ikke sker ret meget i dit liv. Du har vel bare altid levet meget stille og pænt" Jeg nikkede bare og mumlede et eller andet. For det var (heller) ikke én, jeg havde lyst at fortælle alt for meget.
Men ret beset, så er der sket en del - og det gør der stadig. Jeg har taget underlige valg, andre har, livet har snoet sig ad kringlede stier, jeg har levet i mærkelige situationer, har mødt specielle mennesker, involveret mig i dem.

Jeg kan bare ikke finde ud af at bruge det store, brogede billede til at sælge mine bøger. Noget i mig gør voldsom modstand mod det. Lige som jeg sjældent fortæller ret mange venner og den slags om det samlede billede. Nogle få, men virkelig meget få.

Bøgerne er der, og i dem er der nu og da ekkoer af dét, som jeg ikke kan fortælle direkte i forsøg på på rette vis at sælge de bøger. Længere end de ekkoer kan jeg ikke gå.

Måske er jeg alt for privat anlagt til at være forfatter i en tid som denne.
Eller måske skal jeg bare virkelig lære at gøre det, som jeg har ladet mig fortælle, at visse af de PR-drevne forfattere gør: Give småglimt af mit liv, fylde ud med fri fantasi - og give indtryk af, at dette er helheden, selv om jeg udmærket ved, at det ikke er. Altså skabe en fiktionaliseret virkelighed som salgsredskab.
Jeg ved det ikke.

Den 8. september udkommer min krimi 'Jeg får døden'. Jo, der er stumper af personligt materiale i den. Jeg har fortalt om det på Litteratursiden og på Facebook etc.
Der er også andre stumper og ekkoer af hændelser, mennesker og relationer, som jeg ikke har fortalt om nogen steder. Bortset fra i bogen. Den udkommer som sagt 8. september.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.