Schramm er så heldig, at hans forældre tog et tydeligt, bevidst og artikuleret opgør med Hitlertidens ideologier og livsformer. Det gjorde de såvel for deres egen, deres børns og verdens skyld.
Ikke alle tyskere efter krigen tog dette klare opgør. Ikke alle var børn af Speer, men de var børn af den tid og det samfund, de ideologier og måder at tilgå andre mennesker. Men ikke alle formåede eller ville.
Og betændelsen ER der, uanset. Fortiden findes i alle tyske liv og har præget dem.
Og der er en indbygget konflikt i Schramms liv og bevidsthed - for hvordan kunne den mand, Schramm kendte som en rar morfar, være denne kolde massemorder (som Schramm betegner ham)?
For Schramm er Speer et pejlemærke - for hvad man IKKE skal være og gøre. En stadig inspiration til medmenneskelighed og respekt for det enkelte individs liv. En inspiration til at holde øje med, at man ikke overskrider andres grænser, ikke vælter sig ud i selviskhed, kulde og tromlen andre.
En dybt berørende og vedkommende udsendelse, som anbefales, helt særligt hvis man, som jeg, har været i nærmere berøring med tyske efterkrigsfamilier. Eller selv har sine rødder der.
Se 'Min morfar, Hitlers ven' her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.