lørdag den 30. april 2016

Jeg er taknemmelig


Jeg er taknemmelig:

  1. Over at være i live
  2. Over at have en venlig ægtemand, venlige døtre, børnebørn og svigersønner
  3. Over at have venlige brødre, svigerinder, niecer og nevøer
  4. Over at have venlige venner, bekendte og naboer
  5. Over at have en venlig hund, som har fundet tryghed hos os
  6. Over at have en venlig gammel genbrugskat, som har fundet ro i og omkring vores hus
  7. Over nu og da at kunne hjælpe familie og andre
  8. Over at have tag over hovedet, varme i huset, en blød seng
  9. Over at have mad og drikke, tøj og sko
  10. Over at have gratis lægehjælp mm.
  11. Over at have en have
  12. Over at have en stor og stille skov lige ved bagdøren
  13. Over at kunne gå (i skoven) (etc.)
  14. Over at kunne læse og skrive
  15. Over at have bøger og adgang til biblioteker
  16. Over ikke at have flere skavanker, end jeg har. Det kunne være meget værre
  17. Over, at min barndom - selv om den ikke var lærebogsideel - ikke var værre end det
  18. Over, at min voksendom - selv om den ikke altid var lærebogsideel - indtil nu ikke var værre end det
  19. Over at have haft min mor i 24 år, og min far i 48
  20. Over at have haft en mor, som lod mig tro på engle og anden tryg sammenhængskraft og beskyttelse
  21. Over at have haft en far, som viste mig naturen og sin dybe glæde ved den
  22. Over at have haft andre venlige mennesker i mit barneliv
  23. Over at have fundet måder at håndtere og komme over hurdler
  24. Over at have fundet et virke, jeg kan lide, og som nogle nu og da udtrykker påskønnelse over
  25. Over at være et følsomt gemyt - og at have haft forældre, som lod mig være det uden at give mig en følelse af på det felt at være forkert
  26. Over stadig at være nysgerrig
  27. Over stadig at kunne grine
  28. Over chokolade med orangesmag
  29. Over risalamande
  30. Over grapejuice