lørdag den 13. februar 2021

Fimbulvintersivning




















I denne Fimbulvinter siver der ord ud af mine mange notesbøger:

Fortsættes

I dette fimbulmørke

skygger på vinduet

 

Dag
Solen står aldrig op

Telefonen ringer

jeg krummer mig sammen

rede til næste fald

 

En klatrer på Dawn Wall, bare en klatrer

At fjerne hendes ene forankring, den næste, den sidste

At kalde det fortjent 

og blotte undermundens tænder og vende mundvigene opad

En rynket treårig, der ikke ved, hvordan man smiler til kameraet

Hvorfor?

 

Bror

skænder

bror

 

Hvorfor?

 

Fra min pen fiskens ånde, fuglens spyt
bjørnens sener og bjergets rødder

kattepotens larm og kvindernes skæg


© Ane-Marie Kjeldberg