mandag den 22. juni 2020

Indbildning

Det passer ikke
Der står ikke noget mellem linjerne
Se, iskiosken er åben, og de sender fødselsdagskort
Det var godt ment og en lille influenza
Der er ikke noget spejl, det er en bar væg
Se, de dør ikke af, men med
og det er bare pænere, når bordet vender den anden vej

tirsdag den 16. juni 2020

Corona-lærdom












Coronaen er ikke ovre, selv om mange synes at tro det. Der er stadig restriktioner og forsigtighedsregler - og helt særligt for os, der tilhører udsatte grupper. Faren lurer endnu.
Men så har vi på den positive side også lært noget af denne mærkelige tid. Blandt andet har vi set, at antallet af hjerneblødninger og hjertetilfælde er gået ned. Og antallet af for tidlige fødsler er faldet helt enormt. Hvad kan det dog alt sammen skyldes, grunder forskerne? For mig som lægmand synes det ret indlysende, at årsagen er mindre stress. Men hvad er det så, vi i det daglige stresser sådan over - og som under corona-lockdownen var borte?

Under lockdownen var mange fri for at pendle og for at sidde i storrumskontorer. Desuden var mange langt mere sammen med deres nærmeste (ægtefæller og børn fx), end de plejer. Og en række af fritidens aktiviteter var lukket ned. Vi kunne ikke mosle på fitnesscentret eller til holdtræningen. Vi kunne heller ikke gå til alt muligt andet hobbybetonet. Og vi kunne ikke gå på café, på museum - eller på besøg hos venner og bekendte. Og vi kunne ikke selv invitere til middag og frokost og brunch og kaffe. Vejfester og boligforenings-kommen-hinanden-ved'er var også suspenderet. Store familiefester med fjerne fætre og kusiner og næsten ukendte grandtanter var no-go.
Vi kunne ikke fare omkring og vise vores sande (eller 'sande') aktive jeg og udadvendthed og sociale supergener - og dokumentere det på Instagram og FB. 
Der var ro. Der var nærhed. Der var måske ligefrem fordybelse. Der var for mange også meget mere ophold og færdsel udendørs end nogensinde ellers.

Tilbage til den hektiske normal - eller netop ikke?
Husk igen på de færre hjerneblødninger, hjertetilfælde og for tidlige fødsler.
Skal vi virkelig tilbage til den såkaldte normal? Mange synes at mene det. Oh, vi skal på restaurant, i Tivoli, på værtshus, til fitness, til fodbold, i strikkeklub, til keramik, til kæmpebryllup, til vejfest og til komme-hinanden-ved-halløj i forsamlingshuset. Vi skal hen og sidde i storrumskontoret og huske at have fredagsøl og fredagskage og planlægge næste firmajulefrokost.
Men nogle stykker synes, vi skal huske og lære. Huske de færre hjerneblødninger, hjertetilfælde og for tidlige fødsler - og drage konsekvenser af den indsigt, de gav os.

Jeg er en af dem, der bestemt ikke ønsker, at den såkaldte normal tankeløst efterstræbes, når det hele forhåbentlig engang er ovre corona-wise. Jo, andre må da gerne. Fred med det. Men jeg vil ikke være med, og jeg håber, at mange af dem, der i grunden trivedes rigtig godt ved coronatidens ro, vil stå ved det og holde fast i, at de ikke vil vende tilbage til at ræse rundt og have travlt med at fare fra Herodes til Pilatus. At de i stedet vil fastholde det rolige liv med færre aktiviteter og større koncentration om fred, nærhed, eftertanke, hvile, liv i naturen og samvær med de virkelig dyrebare af vores relationer.

Ro og de få nære - coronaen viste vej
For mig står det helt, helt klart efter corona-lockdownen, at jeg fungerer bedst og har det bedste helbred, hvis  der er ro på, og jeg kan koncentrere mig om de få rigtig nære - min egen lille (men talmæssigt efterhånden store) familie og nogle ganske få venner. På sigt vil jeg gerne atter ud at opleve lidt kultur igen i biffen, teatret eller på museer. Og et cafébesøg en sjælden gang får jeg måske også lyst til igen.

Langsom ro er mig. Ikke hæsblæsende fistren fra det ene til det andet. Og gruppemenneske er jeg bestemt heller ikke (kun når det kommer til min lille (store) familiegruppe). Og nu efter/midt i en truende coronasituation og i mit tresindstyvende år gider jeg simpelthen ikke have dårlig samvittighed over nogen af delene mere. Skal jeg fungere godt for dem, der virkelig betyder noget for mig, skal jeg i den grad lære af coronaen - af den ro og prioritering, som den tvang os alle ind i, og af den klarhed det gav mig.

Jeg vil ikke tilbage til normalen.
Tak til coronaen for at vise mig det. 


(Foto: Stockunlimited)