tag:blogger.com,1999:blog-18271643691889078972024-03-20T16:10:35.854+01:00SkrivestuelivSkrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.comBlogger109125tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-32479894471373339472023-07-23T11:40:00.006+02:002023-07-23T12:03:20.393+02:00Samtale med det muntre barn<p style="text-align: center;"></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdqVS-vzXq6WJctZtirpWBzYETO2btzlBYN8RO6kHJksvIRUzro-yqVFITr68S3TzLdfDlXLGwkKlkwXTyMw_pM4qYBJ41KTBNbRpolOjDKkLGbeEfTSSPG4uYQOKw8JgdOKqady00K2iF5fYq0dLxRt58ndGtjNJrlNQMFy_oO9uF77TUM2qPboGKXQ/s5150/1675563.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="5150" data-original-width="3433" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdqVS-vzXq6WJctZtirpWBzYETO2btzlBYN8RO6kHJksvIRUzro-yqVFITr68S3TzLdfDlXLGwkKlkwXTyMw_pM4qYBJ41KTBNbRpolOjDKkLGbeEfTSSPG4uYQOKw8JgdOKqady00K2iF5fYq0dLxRt58ndGtjNJrlNQMFy_oO9uF77TUM2qPboGKXQ/w214-h320/1675563.jpg" width="214" /></a></div><div style="text-align: center;">Hvorfor kunne hun ikke blive ved at være det, den gamle dame var så glad for?</div><p></p><p style="text-align: center;">Et 11-årigt, konstant muntert pigebarn, aldrig vred, aldrig ked af det, antiseptisk fjollende, ren og pæn og dygtig i skolen</p><p style="text-align: center;">Voksen kvinde med job og børn og en relation til en livspartner</p><p style="text-align: center;">Den gamle bebrejder livspartneren, at pigen forandrede sig</p><p style="text-align: center;">og at hun så sjældent kommer på besøg</p><p style="text-align: center;"><br /></p><p style="text-align: center;">Da den voksne kvinde en dag fortalte den gamle dame, at hun på intet tidspunkt var en konstant munter glut, der aldrig var vred, aldrig ked af det, at hun ikke var gjort af antiseptisk fjollende stof, ren og pæn, sagde den gamle dame </p><p style="text-align: center;">at det var løgn</p><p style="text-align: center;"><br /></p><p style="text-align: center;"><br /></p><p><br /></p><p><span style="font-size: x-small;">(Foto: Stockunlimited.)</span></p><p><span face=""Google Sans", arial, sans-serif" style="background-color: rgba(80, 151, 255, 0.18); color: #040c28;"><span style="font-size: x-small;">©Ane-Marie Kjeldberg</span></span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-53666452273365089682023-07-03T01:19:00.008+02:002023-07-04T11:47:19.581+02:00Alle tyske historier er betændte på en eller anden måde<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiW1k58Yz085N1i0e3C4lXWZPB9rguayr3MlurK3sNEMziQSDEY5qfRC1PhdfewtbKm5K4-DVtyx5FZdpevqtPOYq1Ou_hD_3a3cXVz_8bF-3WhlzBTmtFuZtzHqrkkM6dbInyT2-4DiAiuyCJzXUY_I38EXUB_zjM2iH5KsTi89BNzM2t7PRNA5F7XCg/s1800/IMG_8782.JPG" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1800" data-original-width="1800" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiW1k58Yz085N1i0e3C4lXWZPB9rguayr3MlurK3sNEMziQSDEY5qfRC1PhdfewtbKm5K4-DVtyx5FZdpevqtPOYq1Ou_hD_3a3cXVz_8bF-3WhlzBTmtFuZtzHqrkkM6dbInyT2-4DiAiuyCJzXUY_I38EXUB_zjM2iH5KsTi89BNzM2t7PRNA5F7XCg/s320/IMG_8782.JPG" width="320" /></a></div>Alle tyske historier er betændte på en eller anden måde - sådan siger Albert Speers 'danske' barnebarn ph.d. og lektor ved SDU Moritz Schramm i DR-udsendelsen 'Min morfar, Hitlers ven'.<p></p><p>Schramm er så heldig, at hans forældre tog et tydeligt, bevidst og artikuleret opgør med Hitlertidens ideologier og livsformer. Det gjorde de såvel for deres egen, deres børns og verdens skyld.</p><p>Ikke alle tyskere efter krigen tog dette klare opgør. Ikke alle var børn af Speer, men de var børn af den tid og det samfund, de ideologier og måder at tilgå andre mennesker. Men ikke alle formåede eller ville.</p><p>Og betændelsen ER der, uanset. Fortiden findes i alle tyske liv og har præget dem. </p><p>Og der er en indbygget konflikt i Schramms liv og bevidsthed - for hvordan kunne den mand, Schramm kendte som en rar morfar, være denne kolde massemorder (som Schramm betegner ham)?</p><p>For Schramm er Speer et pejlemærke - for hvad man IKKE skal være og gøre. En stadig inspiration til medmenneskelighed og respekt for det enkelte individs liv. En inspiration til at holde øje med, at man ikke overskrider andres grænser, ikke vælter sig ud i selviskhed, kulde og tromlen andre.</p><p>En dybt berørende og vedkommende udsendelse, som anbefales, helt særligt hvis man, som jeg, har været i nærmere berøring med tyske efterkrigsfamilier. Eller selv har sine rødder der.</p><p>Se 'Min morfar, Hitlers ven' <a href="https://www.dr.dk/drtv/program/min-morfar-hitlers-ven_197703">her</a>.</p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-4582897723360364962023-04-28T00:28:00.000+02:002023-04-28T00:28:48.442+02:00Ja, dig<p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2vlUT6PBqkSh5Z-6AaIoSjuwJABnYpMU6sfW3GftXx1An9o-DZtoqb1XhNKjN7d3lXo6HDQ4vvyCl013mvzYfjkLymq-A_5qN30DYGvsxtlEYN3iFOZM2SE0fDZhPJeXiS_5Z5A6V9hpSyHnKMI8CMzOlW3xX9Ms2Rosc4F11NBOyJJlXOUkVocI/s1920/anonymous-gbce9234a0_1920.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1920" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2vlUT6PBqkSh5Z-6AaIoSjuwJABnYpMU6sfW3GftXx1An9o-DZtoqb1XhNKjN7d3lXo6HDQ4vvyCl013mvzYfjkLymq-A_5qN30DYGvsxtlEYN3iFOZM2SE0fDZhPJeXiS_5Z5A6V9hpSyHnKMI8CMzOlW3xX9Ms2Rosc4F11NBOyJJlXOUkVocI/w320-h213/anonymous-gbce9234a0_1920.jpg" width="320" /></a></div><br /><span style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;">Jeg håber, at du ser spejlingen</span><p></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;">og vågner om natten ved lyden af sirenernes hyl i dine mareridt</span></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;">Ja, dig</span></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;"><br /></span></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="font-size: xx-small;">(Foto: Pixabay)</span></span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-26960939983259854772023-02-07T11:32:00.000+01:002023-02-07T11:32:09.069+01:00 Bogen ”Ind i skoven” – en anbefaling<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-fg3y7c8z-9np9Ci2xwbDctAbZcqFpbGPTYiA-O99N_i4JmIm3kSwZyEoU98Ig6Z42vS4so6d9PdWoODgvjuzMBuuTCjaWqqf5I7CMQC6ZUGdb-TVCpyhVsXj5vp9QX3cqxWee1CmtgYT-zqikHK0xyDGbYYRvVwOLAnrQpoZXm8OFBUOxeyb7EY/s2016/IMG_6158.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-fg3y7c8z-9np9Ci2xwbDctAbZcqFpbGPTYiA-O99N_i4JmIm3kSwZyEoU98Ig6Z42vS4so6d9PdWoODgvjuzMBuuTCjaWqqf5I7CMQC6ZUGdb-TVCpyhVsXj5vp9QX3cqxWee1CmtgYT-zqikHK0xyDGbYYRvVwOLAnrQpoZXm8OFBUOxeyb7EY/s320/IMG_6158.jpg" width="240" /></a></div><p><span style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: inherit; font-size: 15px; white-space: pre-wrap;">Når jeg fortæller om, hvor meget jeg går i skoven – og om min glæde ved det – får jeg en af tre reaktioner:</span></p><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">1) Oftest: Glade øjne og et ”ja, det gør så godt at gå i skov!”</div><div dir="auto" style="font-family: inherit;">2) ”Jeg kan ikke lide at gå i skoven – det er kedeligt/for koldt/for vådt/der er insekter.”</div><div dir="auto" style="font-family: inherit;">3) <span style="font-family: inherit;"><a style="color: #385898; cursor: pointer; font-family: inherit;" tabindex="-1"></a></span>Et rædselsslagent: ”Men er du da ikke bange for at gå der alene?”</div></div><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Og jeg tror, bogen ”Ind i skoven” med undertitlen ”Skovbadets kunst og videnskab” vil kunne gavne, glæde og oplyse alle tre typer respondenter, for dr. Qing Li fra Nippon Universitets medicinske fakultet skriver så sobert og videnskabeligt funderet om det, som vi skovbegejstrede instinktivt og pr. erfaring ved: At det at færdes i skov gavner vores helbred både fysisk og mentalt. For japanerne har, som det praktisk tænkende folkefærd de er, sat sig for at finde ud af, hvordan man på tilgængelig vis skaffer en stresset og overarbejdet befolkning ro. Og man tog udgangspunkt i det, mange oplever – at skoven lindrer stress, tankemylder, hovedpine og andre smerter, og så gav man sig ellers i kast med videnskabelige undersøgelser af testpersoner.</div></div><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Og ja, skoven lindrer og styrker. At færdes i skov eller skovlignende omgivelser sænker niveauerne af stresshormonerne kortisol og adrenalin, styrker hvilenervesystemet og sænker blodtrykket. Og det gavner din søvn og gør dit humør bedre (nedsætter herunder angst). Også vores taknemmelighed og trang til at hjælpe/glæde andre øges ved naturkontakt, mens vores selvoptagethed falder. </div><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Og immunforsvaret styrkes også (herunder modstandsdygtighed mod kræft). Det hjælper træernes fytoncider (olier som er del af træernes selvforsvarssystem) med.</div></div><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Bogen giver anvisninger på, hvordan vi bedst skovbader (hvilket NB ikke handler om at bade i en skovsø, men om at dykke ned i skoven og dens gode virkninger) – blandt andet ved at gå langsomt og bruge sanserne meget bevidst.</div><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Den fortæller os også om, hvordan vi kan tage skoven med hjem og gavnes af det ved fx at indsnuse æteriske skovolier, have planter i hjemmet (eller på kontoret), afspille skovlyde – eller sågar se på billeder af træer.</div></div><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Bogen er letlæst og desuden smukt illustreret med billeder af skov og træer – en nydelse i sig selv.</div></div><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">PS: Jeg ved ikke, om de mennesker, der er bange for at færdes i skove alene, vil blive omvendt af bogen og alle de fordele ved skovbadning, den dokumenterer. Men det gode er, at bogen også fint redegør for, at bytræer og herunder parklandskaber også har skovbadningseffekt. Træer er for alle.</div></div><div class="x11i5rnm xat24cr x1mh8g0r x1vvkbs xtlvy1s x126k92a" style="caret-color: rgb(5, 5, 5); color: #050505; font-family: system-ui, -apple-system, BlinkMacSystemFont, ".SFNSText-Regular", sans-serif; font-size: 15px; margin: 0.5em 0px 0px; white-space: pre-wrap; word-wrap: break-word;"><div dir="auto" style="font-family: inherit;">Bogen er udgivet på Gyldendal.</div></div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-32849599091034029482023-01-20T23:19:00.003+01:002023-01-20T23:36:04.911+01:00Lisbeth Zornig Andersens 'Mere Livsglæde - mindre Stress'<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4PUgMmeeSo9OZTHMh6GMJzEp0ln1YuAGL31hRAfHC0XJ7VmJTBefFlaY-fMaFb9STjQ0GPTqGzZ6h_yEqZtZotsv4RtiAOYqlMaGYYwhFYIB5iHsAXgYqdTotC55R0BpJjL9TezZo1dY9HUfzOBf_pbwR1R6RPE9ClDV99nkdgZq8VcQYyuqmg98/s2016/IMG_6005.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4PUgMmeeSo9OZTHMh6GMJzEp0ln1YuAGL31hRAfHC0XJ7VmJTBefFlaY-fMaFb9STjQ0GPTqGzZ6h_yEqZtZotsv4RtiAOYqlMaGYYwhFYIB5iHsAXgYqdTotC55R0BpJjL9TezZo1dY9HUfzOBf_pbwR1R6RPE9ClDV99nkdgZq8VcQYyuqmg98/s320/IMG_6005.jpg" width="240" /></a></div>Lige da jeg for nylig havde købt Lisbeth Zornig Andersens bog 'Mere Livsglæde - mindre Stress', læste jeg en meget affærdigende anmeldelse af den, så jeg gik i gang med den med bange anelser.<p></p><p>Men jeg blev positivt overrasket. Bogen er ingen akademisk afhandling, men det giver den sig heller ikke ud for. Det er en bog til alle os nutidsmennesker, der slås med stress, fysisk sygdom, angst, vægtproblemer, udmattelse eller anden mistrivsel - måske fordi vi som art ikke er skabt til at leve et hektisk bypræget liv med alt for mange indtryk og krav væltende ind over os, med alt for højt tempo, og med alt for lidt kontakt til naturen, vores allernærmeste og os selv.</p><p>Lisbeth Zornig Andersen skriver med venlighed, rummelighed og en dejlig portion humor ud fra sin egen erfaring med at finde lisende veje efter et liv, der har givet ar og skrammer. </p><p>Visse af bogens afsnit kunne godt være uddybet mere, men det meste af bogen rummer dels befriende vinkler på os som savannemennesker, der tumler lidt forvirrede og pressede rundt i en verden, vi faktisk ikke er skabt til - dels en række gode råd til at finde lidt ro og funktionsdygtighed som i bund og grund fortidsmennesker, der er endt i en underlig moderne (u)sammenhæng. Og Lisbeth Zornig Andersen ryster ikke bare tilfældige råd ud af ærmet, men belægger de fleste af dem med kildehenvisninger - igen ikke altid de mest akademiske kilder, men Zornig beror sig ikke på åbenbaringer og til lejligheden opfundet hjemmestrik. Og rådene er nogle, hun selv har afprøvet og fundet brugbare. Det handler blandt andet om skovbadning, jordbadning, sang, sammenhold med de nærmeste - og kortvarig faste, motion, en særlig vejrtrækningsteknik og anden passende belastning af kroppen for at få den til at "skærpe sig" - og om ved hjælp af glade ritualer at snyde hjernen til at tro, at den har det godt.</p><p>Det gode ved bogen er, at den ikke er dogmatisk og borer sig ned i én teknik som det eneste saliggørende, men derimod giver en samling af tilgange, der kan lindre det pressede nutidsmenneske og give det et mildere (og måske lidt mere humoristisk) syn på sig selv og sit slid med at gøre det hele "godt nok". </p><p>Det er rar og styrkende læsning. Og en del af Zornigs råd er afprøvet herfra (visse kendte jeg i forvejen) - og fundet gavnlige og helt enkelt også opmuntrende. En hverdagsbrugbar bog - skrevet af et menneske, som tydeligvis virkelig ved fra egen krop og eget liv, hvad stress og livsbelastning er. Og som har fundet en vej - eller flere - til en vis ro.</p><p><br /></p><p><span face="sans-serif" style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-size: 14px; font-style: italic;">© </span>Ane-Marie Kjeldberg</p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-7193971731681434792022-08-03T18:07:00.005+02:002022-08-03T18:26:22.812+02:00 DU ER NATUREN, DER SER NATUREN (kort, nem øvelse) (mod (visse slags) uro og stress) :Det ligger dybt i den nuværende vestlige kultur, at vi føler os adskilt fra naturen. Der er os - og den. Traditionelt føler vi os også hævet over den - vi har sjæl, mens mange mener, at naturen ikke har.<br />Og mange af os lever liv, hvor vi helt konkret er meget indendøre og måske kun ser udenaturen hastigt i forbifarten, mens vi drøner af sted i bil, eller mens vi løbetræner ikke-tilstedeværende gennem landskabet med musik i ørerne.<br />Men at ville se os selv som noget andet end natur gavner os ikke - helt enkelt fordi det ikke er sandt. Ofte mærker vi, at et eller andet slet ikke stemmer, når vi har for travlt med at afsondre os fra den øvrige natur. Vi kommer i ubalance, hvis vi skal være inde hele tiden - eller hvis vi har så travlt med alt vores menneskeliv, at vi ikke når at være del af resten af naturens liv. Måske bliver vi stressede, kede af det eller bare urolige.<br />For ikke så forfærdelig mange år siden vidste vores forfædre udmærket, at vi var del af helheden - de var slet ikke kommet på den idé, at vi skulle være andet. Så alt i os er stadig gearet til at høre med, og vi pines af den kunstige adskillelse.<br /><br /><div>Så hvad gør man, hvis man er midt i en travl periode, eller bare ikke mentalt kan rive sig løs fra menneskeboblen, selv om man forsøger?<br /><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDL8aTHkUXvPwvxpIKVCriAo98n60p0Pu6HkzWiHUQ2d2r1WqrrJjAvp4Y1mKNoFki6zJ4pBLoT8f722RTLbZecJcBqb8pqgCKmhG2zllE6zNeH8raVlQTBtRcwLliQRcyjZ7mRNXR4rLzHLNiPcWPiTH7xrU-TEfCP8yk8N3J_l_RFh2_-vq0Gx4/s2016/IMG_2707.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDL8aTHkUXvPwvxpIKVCriAo98n60p0Pu6HkzWiHUQ2d2r1WqrrJjAvp4Y1mKNoFki6zJ4pBLoT8f722RTLbZecJcBqb8pqgCKmhG2zllE6zNeH8raVlQTBtRcwLliQRcyjZ7mRNXR4rLzHLNiPcWPiTH7xrU-TEfCP8yk8N3J_l_RFh2_-vq0Gx4/w150-h200/IMG_2707.jpg" width="150" /></a></div>Et trick kan være at gå udenfor, der hvor det nu kan lade sig gøre midt i travlheden eller opslugtheden. Ud i haven, ud i parken - eller måske bare ned i gadedøren. Og så se i tre afstande:<br />Først helt tæt på dig, nær dine fødder. Hvad ser du fra naturens verden? Måske græsstrå? En flue? Måske bare en fugleklat. Betragt det, du finder, og gør dig klart, hvad det er, så godt du kan. (Jeg prøvede tricket for lidt siden og så en bunddækkestaude med nogle fluer, der landede og lettede.)<br />Så kigger du ud i mellemgrunden. Hvad ser du der af planter eller dyr? Måske en gråspurv? En træstamme? En kumme med blomster? Eller en hund på luftetur? (Jeg så noget græs, der viftede i vinden.)<br />Dernæst retter du blikket mod baggrunden. Hvad kan du finde der? En due på et tag? En trækrone? Eller måske bare drivende skyer? (Jeg så grantræer, der bevægede sig for blæsten.)<br /><br /></div><div>Til sidst skal du gøre dig klart, hvem det er, der ser på græsset, duen etc. Det er jo bare mig, vil du nok sige. Og det er sandt, men hvem er du dybest set? Du er et stykke natur, der ser på naturen. Naturen betragter altså sig selv. Smag på det - og bær det med dig. Måske flytter det ikke noget for dig i første omgang, men hvis du gentager øvelsen over nogle dage eller uger, plejer der at ske et eller andet, så du begynder at mærke, at du hører så helt ind i marven med. Og at spurven og græsstrået gør. Nogle gange kommer indsigten meget brat og giver en helt umiddelbar ro.</div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-15147564938610324852022-08-01T23:47:00.001+02:002022-08-01T23:47:21.983+02:00AT SIGE TAK FOR DET, DER SKER AF SIG SELV<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiz99e-vn4cc_mYai6S4rfKa6YzA_S2OZ1cMYOX6DIXBkyaQUHi39O9nYX-zlTqJ2uN8RQbKzZMmONGx-jBs4cnW5qSRm5CEDb_NuayBKDxtjtNzfOkBbIS1tfknhq-eQJRDBrkF_0GJXMgYMS9gj1zFmxJOguRujIPu7wTZD80uqs2SQdHbaLof0Y/s2016/IMG_2695.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiz99e-vn4cc_mYai6S4rfKa6YzA_S2OZ1cMYOX6DIXBkyaQUHi39O9nYX-zlTqJ2uN8RQbKzZMmONGx-jBs4cnW5qSRm5CEDb_NuayBKDxtjtNzfOkBbIS1tfknhq-eQJRDBrkF_0GJXMgYMS9gj1zFmxJOguRujIPu7wTZD80uqs2SQdHbaLof0Y/w150-h200/IMG_2695.jpg" width="150" /></a></div>Næste bid i min lille serie om at finde fodfæste i en travl og krævende verden ved aktivt at huske, at vi er natur på samme vis som citronsommerfugle, ravne, fyrretræer og krondyr:<br /><br /> Et lille taknemmelighedsritual morgen eller aften (eller begge dele) kan åbne vores øjne beroligende og givende for alt det, der faktisk går godt i vore tilværelser, fordi naturen stræber mod liv og ligevægt. Jeg kobler ofte taknemmelighedsritualet sammen med den første slurk af min morgen- eller aftenthe. Jeg oplever som alle andre nu og da modgang, sygdom eller bare øv-dage, og det handler ikke om, at jeg jubelidiotisk fornægter det. Men kort at sige tak for det gode, der sker én helt naturligt (fx at kroppen virker; at sår heler; at gråd hører op; at sygdom som oftest går over af sig selv; at solen står op og en ny dag begynder; at solen går ned igen, og vi kan hvile), det er dybest set en anerkendelse af, at vi er del af naturen – og dermed ikke fritsvævende og alene, men samhørende med alt levende, herunder også vores slægt bagud i tiden. <br /><br />Man kan gøre det ganske enkelt og kortfattet, fx: ”Tak for alt det gode, der sker helt af sig selv.” Man kan fint rette takken til sin gud eller guder, skytsengle, eller hvad man ellers måtte være knyttet til; men man kan sagtens nøjes med bare at takke uden at adressere takken et bestemt sted hen. Det essentielle er at standse op et øjeblik og erkende, at naturen fungerer i os og omkring os – og at vi dermed er uløseligt del af den store sammenhæng. Det giver os fodfæste og rodfæste – og i øvrigt også grund til at behandle os selv med respekt.Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-80795883443048986352022-08-01T11:11:00.005+02:002022-08-01T11:11:46.541+02:00Det glemte fodfæste<p> <table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiS3dDHPD3suONMeuWPqJTNg1_fkD9czgBLuie_Yg0bWNgvD65CFy005Wb4wM8Fo6SH4BQ7uFZmA3N3obnRLvTGxOk0R27YIHC1MXf3bMy5SF8wdX5qcPLQp7vEY7Uw7QrEhOAoj9IHM_ZcLshF_1l6PFK-pAcoK0VZBWKS9cZu5l1bx4zBAkEvlmM/s2016/IMG_2655.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiS3dDHPD3suONMeuWPqJTNg1_fkD9czgBLuie_Yg0bWNgvD65CFy005Wb4wM8Fo6SH4BQ7uFZmA3N3obnRLvTGxOk0R27YIHC1MXf3bMy5SF8wdX5qcPLQp7vEY7Uw7QrEhOAoj9IHM_ZcLshF_1l6PFK-pAcoK0VZBWKS9cZu5l1bx4zBAkEvlmM/s320/IMG_2655.jpg" width="240" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Min elskede vestudsigt</td></tr></tbody></table><span style="font-family: Calibri, sans-serif;">Min ferie blev tilbragt i høj grad i familie-modus og lidt i indsamle-ny-inspiration-modus (vi tilbragte to uger plus lidt mere med besøg af/samvær med børn og børnebørn & fem dage med at opleve ny kultur mv.). Altså en meget aktiv, dejlig ferie. Jeg tror, rigtig mange i dagens Danmark tilbringer lignende ferier – især hvis man først har sat børn i verden.</span></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Selve dagliglivet er vel ofte sådan. Travlt. Selv for gamle bedsteforældre (som for nogles vedkommende endnu ikke er pensionerede).<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og selv om ferien var dejlig, og hverdagen med, så kan der være følelsen af noget, der kalder. Noget, der ikke er tid til, noget, der må vente til der er mere plads i kalenderen. Noget, der er så uhåndgribeligt for en nutidsdansker, at man ikke engang kan skrive det i kalenderen. For man har ikke ord. Kun en følelse – af et eller andet. Noget, som man måske føler fjollet at dykke ned i. Eller selvisk (mange, mange af os (både kvinder og mænd) har kodet dybt ind i os, at vi skal yde til det yderste først, helst til vi næsten segner – vi skal passe job, familie, hus, have, motion, og først når alt det er på plads, kan vi se på, om der skulle være ti minutter til noget andet).<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og hvad er det, der kalder – og som næsten aldrig får tid i mange nutidsliv? <br />Det er noget sammenhængsmæssigt. Mentalt? Eller helt konkret? Så konkret, at vi er fuldstændig blinde for det? For mig at se handler det om naturen og vores forankring i den. Dette, at vi er natur. Vi mennesker fylder voldsomt meget i verden, men vi er stadig natur, væsner blandt andre væsner. Nogle vil måske kalde det, der trækker i os, så vi bliver urolige og føler os nedbrydende fortravlede, for noget åndeligt. Jeg ved ikke, om det er den rette betegnelse. Vi ER jo ganske enkelt del af den store helhed, vore præmisser er grundlæggende de samme som bøgetræernes, rævenes og bregnernes. Og i bund og grund som stenenes og stjernernes.<br />Vi glemmer blot som oftest i løbet af en travl ferie eller et travlt liv at anerkende og respektere det. Vi har travlt med at have travlt, at være pligtopfyldende, at se alt i menneskeperspektiv – grave i egne problemer, opfylde forskellige standarder, og når vi endelig ser på naturen, så betragter vi den ofte hastigt og som et postkort eller et legeland i menneskets tjeneste.<br />Og når vi glemmer naturen og vores egen væren natur og del af det store hele, glemmer vi også os selv. Vi glemmer at lytte til os selv, vi presser os selv, selv om naturen i os forsøger at sige ’stop, gå en anden vej’ eller ’sid stille nu’.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Hvordan får vi benene plantet i skovbunden igen, finder vores plads i den store sammenhæng blandt harer, birketræer, høstborst og høgeurt? Blandt sten, søer, himmel, stjerner, planeter og humlebier?<br />For mig er en god start altid at finde verdenshjørnerne (også der, hvor jeg udmærket ved, hvor de er) : Gå ud i det fri og se mod øst, så mod syd og mod nord og til sidst mod vest. Mod vest mente vores førkristne forgængere, at vi sejlede, når vi døde, således at vi i hele vores liv er på en rejse mod vest og solnedgangen. Det finder jeg meget smukt, og den tanke giver mit liv som del af den store verden og den store livskæde sammenhængskraft og ro.<br />At finde verdenshjørnerne giver fodfæste og samtidig helt umiddelbart følelsen af, at verden er stor – langt større end menneskenes boble.<br /><br />I den kommende tid vil jeg skrive lidt mere om at finde fodfæste i naturen. Det fodfæste er vigtigt for os som mennesker i en travl og presset tid som vores. Men det er også vigtigt for naturen som sådan, og dermed for naturens (og herunder vores) overlevelse.<o:p></o:p></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-27988923435657412322022-07-27T18:14:00.006+02:002022-07-27T18:33:25.583+02:00Hvem læner vi os til i slægten?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjt7xCoL2NGhba-KuxKTEhh1d9tpIuB3SjvN0qLiuOs34tPUlq2tnGpeoPGw096ST9SbLdLgGbP8yBQ61SMhQ7SydNyGcA-lTs9ZMKwuyQbcxzfDg6aC-grP-FvYyu9WSkdGh4AizEhc7ixgqvk0KEL9LzO5FsarkBiuUQwhX5CkxQ8XMLauBJSbmg/s1646/IMG_2200.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1646" data-original-width="796" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjt7xCoL2NGhba-KuxKTEhh1d9tpIuB3SjvN0qLiuOs34tPUlq2tnGpeoPGw096ST9SbLdLgGbP8yBQ61SMhQ7SydNyGcA-lTs9ZMKwuyQbcxzfDg6aC-grP-FvYyu9WSkdGh4AizEhc7ixgqvk0KEL9LzO5FsarkBiuUQwhX5CkxQ8XMLauBJSbmg/w155-h320/IMG_2200.jpg" width="155" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">At gå ind i at se nærmere på, hvilke personer tilbage i slægten forskellige individer identificerer sig med, læner sig til og føler sig virkelig i slægt med – og hvilke absolut ikke – er noget, man kunne skrive romaner ud fra. (Måske bliver det endda engang til noget konkret for denne forfatters vedkommende.)</div></div><br />Min kære gemal havde et sted, han følte sig meget tryg som barn: Hos farforældrene. De var beskedne, rolige, venlige og uprætentiøse folk, der holdt af at vandre. De levede enkelt og sparsommeligt med kakkelovn og tørrede æblestykker som slik. Farfaderen var kunstsmed, og det gjorde ham aldrig rig, men han lavede smukke ting (bl.a. husker jeg nogle lækre, rundede sølv-theskeer). Farfaderen lagde vægt på at formidle naturens skønhed og evighed til sine børnebørn.<br /><br />Både farfaderen og farmoderen havde det moralske kompas i orden og var Hitlermodstandere (de var tyskere midt i nazitidens Tyskland): Farfaderen stemte ikke for Hitler ved pseudovalget sidst i 30’erne (og blev advaret om, at det var noteret, og at han burde holde lav profil fremover). Siden gemte farfaderen og farmoderen ikke desto mindre en forfulgt socialdemokrat på loftet (hvilket var særdeles risikabelt). <br />Farmoderen nægtede, da hun havde født sit fjerde barn, at modtage det Mutterkreuz, som firebarnsmødre ellers blev påduttet af Føreren (hun sagde: ”Jeg får ikke mine børn for Hitler, men for mig selv”). <br />Og farfaderen lavede sammen med familiens læge en finte med en passende lægeattest, så min svigerfar ikke kom på den Hitlerjugend-leder-skole, som han ellers var udset til pga sin gode intelligens.<br /><br />Farfaderen var kendt for på plattysk at sige: ”Do wat du wullt, de Lüüd snackt doch.” (Gør hvad du vil, folk snakker uanset.)<br /><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqgUZoNGlI5DUw5eE9NpIlFrTG_HaoyLgaeIbHnOKVzSOqST1ZnkjjbSt4oT4nSwzL0-wIhx_hpMxBIEkwdnYiT0hJLk84QQU0VHTCjermmIAqwWGGvHdFWo4Bqpy2u1tBGMLI8PYvmBVGCUQ0YVMaEkJB_2w8CGJ2m11rjiMx4v6S-kTFVdGKXzU/s1397/IMG_2218.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1397" data-original-width="666" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqgUZoNGlI5DUw5eE9NpIlFrTG_HaoyLgaeIbHnOKVzSOqST1ZnkjjbSt4oT4nSwzL0-wIhx_hpMxBIEkwdnYiT0hJLk84QQU0VHTCjermmIAqwWGGvHdFWo4Bqpy2u1tBGMLI8PYvmBVGCUQ0YVMaEkJB_2w8CGJ2m11rjiMx4v6S-kTFVdGKXzU/s320/IMG_2218.jpg" width="153" /></a></div><br />Gemalen taler stadig om sin farfar og farmor med stor varme og fortæller, at farfaderen er den af slægten før ham selv, han føler sig mest i familie med. (Og graden af (mangel på) forfængelighed hos gemalen og hans farfar er nok temmelig præcist den samme :-) .) (Jeg holder meget af dem begge for dét – og for mange andre fine værdier og træk.)Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-84112706443184387612022-07-16T14:15:00.009+02:002022-07-16T23:35:02.901+02:00Nye skrivegrupper mod relationsvold - Østjylland og København<p><span face="Arial, Helvetica, sans-serif" style="background-color: white; caret-color: rgb(34, 34, 34); color: #222222; font-size: small;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgG8Qq5qs_d-BgldH1NjeVQtWoEVEBQlpFcb3yr6aSqLC1NSmvJ4I5m8ZWifhIrjIjybkUgOJwLQlPMjz7WkXj15uQ019MeTgFSwgYrXJfyzxmrf0_TOfAXrgMdNrWhkIbAStoGWm3cLyODUbCk3MuCGtlXkqliWu3JE2wkr0L2dQmgdlPkD7UDvaQ/s750/IMG_1777.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="662" data-original-width="750" height="176" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgG8Qq5qs_d-BgldH1NjeVQtWoEVEBQlpFcb3yr6aSqLC1NSmvJ4I5m8ZWifhIrjIjybkUgOJwLQlPMjz7WkXj15uQ019MeTgFSwgYrXJfyzxmrf0_TOfAXrgMdNrWhkIbAStoGWm3cLyODUbCk3MuCGtlXkqliWu3JE2wkr0L2dQmgdlPkD7UDvaQ/w200-h176/IMG_1777.jpg" width="200" /></a></div>Forfatteren Anna Klahn (som i øvrigt er min datter <img src="https://fonts.gstatic.com/s/e/notoemoji/14.0/2764_fe0f/32.png" />) opretter to nye skrivegrupper mod vold (en i det østjyske, en i København). De er henvendt til mennesker, der har været i en voldelig relation (psykisk eller fysisk vold) - og som har tiet om overgrebene af skam eller frygt. <br /><br />Det er mit store håb, at mange ved Annas skrivegruppers hjælp vil komme ud af voldens skygger og sætte ord på det, voldsmændene og -kvinderne gjorde dem - droppe den forkrøblende loyalitet og ryste frygten og skammen nok af sig til at sige: Dét gjorde han (eller hun) mod mig - og det var forkert! <div>Og husk, at nedbrydende og alvorlig relationsvold ikke kun forekommer i parforhold - men også i familier i øvrigt (blandt fx. søskende, fra svigerfar til svigersøn etc.). </div><div><br />Læs mere om Annas fine nye grupper her:<div><br />“TAG STEMMEN TILBAGE<br /><br />Jeg taler til dig, der har været i en voldelig relation - psykisk eller fysisk.<br /><br />Til dig, som har holdt dig tavs af frygt og skam.<br /><br />Til dig, der har levet i en relation, hvor uenigheder endte som uendelige sorte labyrinter - hvor du altid endte med at tage skylden.<br /><br />Til dig, der har levet i en relation, hvor du blev udsat for noget , som hele din krop vidste var forkert, men som du holdt for dig selv. Af frygt og af skam.<br /><br />Til dig der tit har løjet for andre for at de ikke skulle opdage, det, der skete med dig.<br /><br />Til dig, der har brugt time efter time efter time på at overbevise dig selv om, at det ikke virkelig er vold , hvis ikke andre ser det, hvis ikke du har blå mærker etc. Eller at det så i hvert fald var din egen skyld, at du kunne have gjort det hele “rigtigt” og så var det ikke sket.<br /><br />Dig som kan mærke, at du er nødt til at tage din fortælling og din stemme tilbage! For at generobre ejerskabet over alle de dage, der kommer! <br /><br />Det er dig jeg gerne vil have med i min skrivegruppe mod vold <img src="https://fonts.gstatic.com/s/e/notoemoji/14.0/2764_fe0f/32.png" /><br /><br /> Her vil vi mødes fem til otte gange og gennem en masse skriveøvelser bearbejde og dele vores fortællinger med hinanden. <br /><br />Jeg starter en gruppe her i Gl. Rye, hvor jeg bor -og en i København .<br /><br />Hvis du kan mærke, at sådan en gruppe kalder på noget i dig og du gerne vil være med , så send mig en mail på <a href="#">Anna@skrivskrivskriv.dk</a> <br /><br />Du behøver ikke at skrive andet end “Tag stemmen tilbage - København” (eller Gl.Rye alt efter, hvad du foretrækker) <br />- så skriver jeg dig op og sender dig mere info om tid/sted/betaling etc. når det er fastlagt.<br /><br />Det er ikke bindende på nogen måde -og dine spørgsmål er velkomne! <br /><br />Du kan læse mere om min nuværende gruppe her:<br /><br /><a href="#">https://www.skrivskrivskriv.dk/tidligere-voldsramte-tager-stemmen-tilbage</a><br /><br />Kærlig hilsen Anna”<br /><br /></div></div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-61728071754125536312022-07-06T14:15:00.001+02:002022-07-06T15:18:50.082+02:00Tavsheden taler<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVbVnpghqbZnmbGxn3mRE8vbrlccUmQbQ2IcazzEtDoDdNMu_XaOv1Jl5HlBaE8RByjsarIt876UiXqFv7rtYNXA62tFCji4vRKrVkx2TxZTRxI7WZ-o_kkLHHgrZsye8EmxzI0h1UUW9nTZaIlhl4dJ0b988k1NeHpZkBQOV-AIwazgyurVX4ydk/s6270/1917163.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4180" data-original-width="6270" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiVbVnpghqbZnmbGxn3mRE8vbrlccUmQbQ2IcazzEtDoDdNMu_XaOv1Jl5HlBaE8RByjsarIt876UiXqFv7rtYNXA62tFCji4vRKrVkx2TxZTRxI7WZ-o_kkLHHgrZsye8EmxzI0h1UUW9nTZaIlhl4dJ0b988k1NeHpZkBQOV-AIwazgyurVX4ydk/w400-h266/1917163.jpg" width="400" /></a></div><span face="Calibri, sans-serif"><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p><p><span face="Calibri, sans-serif"><br /></span></p>Der jubles og likes og deles og klappes på skulderen. Men midt i vrimlen er der to, eller er det tre?, der tier.</span><p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Hende dér har så let til hjerteemojis som en nybagt mor til tårer. Nu er hun helt tavs. Ham dér deler altid – men ikke nu. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Har du tænkt over det? Ja, det er dig, jeg mener. Har du lagt mærke til det? Det har du nok, du er god til at lægge to og to sammen. Ja, dig! Jeg tror, du har bemærket mønstret. Måske har du skubbet det fra dig, fordi det ikke kan passe. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Noget stemmer ikke. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Stop. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Det stemmer.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Hvad tror du, tavsheden siger? Ja, dig der. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Smålighed? Kan du få dét til at gå op?<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Læg to og to sammen og fire med.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Tavsheden taler. Lyt.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span face="sans-serif" style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-size: 14px; font-style: italic;">ⓒ Ane-Marie Kjeldberg</span></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span face="sans-serif" style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-size: 14px; font-style: italic;"><br /></span></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span face="sans-serif" style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-size: 14px; font-style: italic;">Foto: Stockunlimited</span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-84783389721332276352022-05-20T23:20:00.001+02:002022-05-21T00:07:35.918+02:00Vold - og hykleriske klakører<p><span style="font-family: Calibri, sans-serif;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0fql7PukdkWJbu1tDz-Z4kx7mw9jrc7bQyG3QJEaQee4uFHjxyeLRlTJB_J55fl27LFzIw9JowguoQu0ZkT12PgnddPwSgCtL37b_a4gPh_JKjyQCAfl30HM5a6RoZZRYqtYL3HX_axbM2TYDnAd8esv7Cidp_hrCLTT7Lb3P19craPldLHv8uSs/s5610/1934134.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3740" data-original-width="5610" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0fql7PukdkWJbu1tDz-Z4kx7mw9jrc7bQyG3QJEaQee4uFHjxyeLRlTJB_J55fl27LFzIw9JowguoQu0ZkT12PgnddPwSgCtL37b_a4gPh_JKjyQCAfl30HM5a6RoZZRYqtYL3HX_axbM2TYDnAd8esv7Cidp_hrCLTT7Lb3P19craPldLHv8uSs/s320/1934134.jpg" width="320" /></a></div>En figur i min kommende roman har skrevet en tekst:<p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br />”En særlig art hykleri ses i aktion i disse år. Jeg ville gerne have skrevet en fin litterær tekst om det, men jeg kan ikke. Min vrede var for stor. Her kommer bare ord skrevet med venstre hjernehalvdel, og undervejs kom noget andet end vrede ind som et lag oveni:<br /><br />Så kommer du møvlende og vil være med, gøre som alle de andre, applaudere tiltag mod den fulde skala af mobning, psykisk og fysisk vold og voldtægt - og for voldsofres ret til at tale. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Så du har glemt, hvad du selv har gjort på hele den skala uden nogensinde at indrømme, endsige gøre den mindste gnalling bod? Du har nægtet, du har beskyldt ofrene for løgn. <br />Tror du, at ofrene har glemt? Er det sådan, det hænger sammen? Tror du, deres betroede har? Tror du, du har haft held med at overbevise de betroede med de løgne, du har spredt? Tror du i de inderste kroge af det sted, hvor sjælen normalt sidder, at du har ret – eller at du har vundet?<br /><br />Du vil være med, vil sammen med os andre udtrykke, at vold er forkert. Igen. Igen.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Til sidst får jeg næsten medlidenhed. Denne ihærdighed. For du ved jo, at mindst ti mennesker – formentlig flere - kigger på dine gebærder, folk, som ved, hvad du har gjort. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Den må være tung at bære med sig – hvis man har den mindste normalitet i sig - den viden, at man har smadret et par mennesker, og som ringe på en ellers fredelig sø udbredt skade på mange flere. Eller er det ikke tungt for en som dig? Er folk stadig underordnet dine lyster? Visse folk?<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Det må i det mindste være en byrde at holde det skjult, det, du har bedrevet. Formentlig ved dine børn og din kone det ikke? Og naboerne? Dine venner? Dine gamle forældre, har du tilstået for dem? <br />Tænk, hvis nogen en dag vælger at benytte den ret til at tale, som du så ivrigt applauderer.<br /><br />Og selv hvis det ikke sker, netop hvis det ikke sker, så må du spille med, så konen ikke skal undre sig over, at du lige præcis ikke applauderer. Og børnene. Og din gamle mor. Du skamrider gode folks hjertebørn ved at klappe og like, måske ved du det godt, ligesom en hel kreds af mennesker gør, men hvad sker der, hvis du dukker dig og lader være at voldride? Hvilke spørgsmål vil komme? Ja, hvilke spørgsmål, du derude?<br /><br />Du ser gammel og slidt ud. Er dit liv pinefuldt?<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og du liker nok engang. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Mens vi kigger og ved.”<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-85246508961360163722022-02-15T14:10:00.011+01:002022-02-15T15:01:22.494+01:00Vi må stoppe med det reflektoriske 'to til tango'<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhJjJ-M6-2-NfHD3FtdVGIw1ItkUazzwxqpk37Jq9dab8YIY6-KmWpkKWMxWUe2n0N5E41NuukmJpvMUGi1kDRLqQiPpvAVpJiQ_zbovJ78zm1bjaqV4o7p-UFu0aS9HhJy_1-AxpHAukWEkML7gQpRvfFEFP_SUMt7FIa3hVKCkNrsEMpqTB8mr1o=s5380" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="3506" data-original-width="5380" height="209" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhJjJ-M6-2-NfHD3FtdVGIw1ItkUazzwxqpk37Jq9dab8YIY6-KmWpkKWMxWUe2n0N5E41NuukmJpvMUGi1kDRLqQiPpvAVpJiQ_zbovJ78zm1bjaqV4o7p-UFu0aS9HhJy_1-AxpHAukWEkML7gQpRvfFEFP_SUMt7FIa3hVKCkNrsEMpqTB8mr1o=s320" width="320" /></a></div>Der er et udtryk, som jeg i stigende grad gennem livet er kommet til at afsky: Det affærdigende 'der skal to til tango'. For det er ikke bare en sårende afvisning af forsøg på dialog, af legitime klager eller behov for moralsk opbakning - nej, det er efter min overbevisning et direkte farligt udtryk.<p></p><p>Det er bestemt ikke alle, der bruger udtrykket - men det er udbredt nok, og holdningerne bag er endnu mere vidt udbredte.</p><p>Jeg har hørt medmennesker sige et trevent 'jaja, der skal to til tango' som reaktion på andres sorg, skræk og vantro over i længere tid at være blevet overfuset igen og igen af en alkoholiseret kollega. Jeg har hørt tango-reaktionen, når nogen forsøgte at tale om, at de var udsat for mobning, chikane og trusler i familielivet. Grænseoverskridelser og decideret psykisk vold blev omfortolket som gensidigt skænderi og konflikt.</p><p>Kvinder og mænd, der forsøger at tage reelle problemer i partnerens adfærd op, mødes ikke helt sjældent med tango-svaret fra partnerens side.</p><p>Endog omkring mobbede skolebørn kan voksne gribe til at tale om, at den mobbede vist også selv er ude om det (har 'underlige interesser', opfører sig 'mærkeligt', 'ikke er modig nok', 'læser for meget' etc. etc.).</p><p>Mobning på arbejdspladsen bortforklares også ganske ofte som noget, den mobbede selv er ude om.</p><p>Sågar vold i parforholdet - psykisk og fysisk - kan af omgivelserne mødes med tango-kommentarer: 'Hun er da vist også ret umulig/alt for krævende/lidt til en side.'</p><p>Og hvor ofte har vi ikke hørt en tango-reaktion, når en kvinde var blevet voldtaget? 'Hun var vist selv ude om det, sådan som hun gik klædt/når hun gik alene der/når hun gik med ham/når hun talte med ham/når hun smilede sådan/når hun var beruset.'</p><p>Og selv når det kommer til det yderste, hvor mennesker bortføres og myrdes, som i den forfærdelige sag fra Ålborg for nylig, lyder der visse stemmer, der vil give offeret (dele af) skylden.</p><p>VI LEGITIMERER DEN FORTSATTE VOLD</p><p>Vi må holde op med det her. For når to til tango-reaktionen så nemt og ofte popper op, så gør vi det svært for hinanden (herunder for børn) at søge hjælp og støtte hos andre. Vi kommer til at føle, at vi nok bare er pivede og sarte, at vi burde være mere hårdhudede - eller alternativt, at overgreb og trusler nok er vores egen skyld. Ofrene ender alene - og ensomhed med overgreb og grænseoverskridelser er alvorlig og ofte livsvarigt nedbrydende og kan i sidste ende blive livsfarlig (fx hvis overgrebspersonens handlinger eskalerer).</p><p>Ydermere er vi med tango-reaktionen med til at legitimere, at overgrebspersoner i hjem, familie, skole, på arbejdspladser, i gadelivet etc. bare kan køre på. De får jo at høre, at piger og kvinder, drenge og mænd, kolleger, ægtefæller, svigerdøtre, skolekammerater, gamle koner, gamle mænd, boomere, ekspedienter, togkontrollører, svigersønner etc. etc. ofte har fortjent det/selv har opfordret til det - psykisk vold, fysisk vold, foragt, negligering, latterliggørelse, udfrysning, nedgørelse, mobning, kold skulder, begramsning, skræmmende kommentarer, sjofle kommentarer, trusler, selvmordsopfordringer, voldtægt, mord.</p><p>Har jeg selv erfaringer med det? Ja. Jeg skriver ikke fra hattedame-perspektivet. Jeg har haft psykisk vold (i forskellige gradueringer - op til det meget grove og konstante) og fysisk vold (inklusive voldtægt) meget tæt på. Og jeg har oplevet to til tango-reaktionen udfoldet diverse gange - og oplevet reaktionens dybt ødelæggende virkninger. Overgreb - og tango-reaktion - kan slå ned overalt.</p><p>Derudfra beder jeg indstændigt om, at vi ophører med den reflektoriske og trevne (eller fordømmende) tangoreaktion - udtalt med tango-ordene såvel som udtrykt i andre ord, men i en ikke desto mindre pr. definition afvisende og victim-blamende attitude.</p><p>---</p><p>(Og ja, der findes naturligvis situationer, hvor der er to til tango - hvor to brushaner eller -høner bare er oppe at toppes; men lad os lige se empatisk, nøje og seriøst på situationen, inden vi (dovent/foragteligt) henfører alt mellem himmel og jord til den kategori.)</p><p>---</p><p><span style="font-size: xx-small;">Foto: Stockunlimited</span></p><p><span style="font-size: xx-small;">---</span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-65113321681278124842022-02-12T02:58:00.009+01:002022-02-12T03:54:57.020+01:00Trangen til voldeligt at tage for sig af andres liv Jeg er søvnløs i nat ved tanken om den unge kvinde, som er blevet brutalt dræbt i Ålborg forleden. Det er forfærdeligt - og det er så nemt at gøre det til en afgrænset fortælling om, at gå-i-byen-livet er farligt for kvinder - eller om at (nogle) mænd er voldelige. Og dermed kan det blive noget, der handler om meget afgrænsede former for skyld. Nogle fremfører, at kvinder da heller ikke skal gå rundt alene i byen ved nattetide/om morgenen, eller at de ikke skal gå let påklædte eller drikke sig berusede. Andre taler for, at der skal ske en markant opdragelse af mænd over en bred kam, så de kan lære at styre deres (over en bred kam) voldelige tendenser i retning af kvindekønnet.<div><br /></div><div>Men trangen (hos nogle) til at tage for sig af andres liv er ikke bare der - i gå-i-byen-livet eller i relation til kvinder. Volden findes alle mulige steder: Som fysisk vold og drab også mod mænd ude i bylivet. Som voldtægt bag familiens fire vægge. Som psykisk vold i familien. Som mobning i skolen og på arbejdspladsen. Som forsøg på at bringe en besværlig søn til tavshed ved at udskamme eller tæve ham - eller gøre hans andragender noget at smile ad. Som undergraven af en datter eller mor eller søster, bror, søn eller far, kone eller mand, svigerdatter eller svigersøn ved at ignorere, underkende, mistænkeliggøre, hakke på eller latterliggøre. Mænd gør det, kvinder gør det. Ikke alle mænd, ikke nær. Ikke alle kvinder, ikke nær.</div><div><br /></div><div>En sag som den i Ålborg er helt forfærdelig. Den er brat og irreversibel. Men trangen til voldeligt at tage for sig af andres liv er bredere. Liv ødelægges af den grund mange steder - måske langsomt og måske ikke med døden til følge. Eller måske først med døden til følge efter en langsom eskalering over mange år.</div><div>Det skræmmer mig. Og det skræmmer mig, at vi bliver ved at bøje os, lade som ingenting, dække over, gå til side, bide i os, kun tage begrænset til genmæle, lade os tvinge til tavshed, lade os udnævne til vanskelige, selvmedlidende, hysteriske, tåbelige, komiske. Eller at vi taler og taler om tunnelsynsprægede 'løsninger'.</div><div>Jeg tror ikke, det egentlig handler om mænd og kvinder - jeg tror, det handler om magt generelt. I alle mulige relationer har nogle (ofte af meget komplekse årsager) større magt end andre. Mange kan forvalte den overmagt med følsomhed, solidaritet og respekt - men nogle (få?) kan ikke.</div><div><br /></div><div>Jeg ved ikke, hvad vi egentlig kan gøre ved det. Men måske kan vi begynde med hver især at se på os selv og situationer i vores eget liv, hvor vi har overmagten. Forvalter vi det med følsomhed, solidaritet og respekt? Og hvis vi ikke gør, hvorfor er det så?</div><div><br /></div><div>Og vi kan måske se med åbne øjne på vores omverden: Er der gradueringer af (psykisk eller fysisk) vold i det pæne, perfekte og velpudsede hjem? Eller på den nydelige arbejdsplads? I den søde skoleklasse?</div><div>Lytter og ser vi, når andre beretter om oplevelser af magtmisbrug eller mobning - eller har vi blinde og døve punkter? Siger vi, at det, vi hører, er løgn? Siger vi, det er ubetydeligheder? Og i givet fald hvorfor?</div><div><br /></div><div>Og tør vi se, at vi i nogle situationer er den, der står svagest (måske fordi vi helt enkelt er fysisk svagest)? Tør vi se på, om andre udnytter deres styrkefordel?</div><div><br /></div><div>Magten er der. Magtmisbrugerne er der. De er af begge køn. De er alle mulige steder - også de tilsyneladende allerpæneste. Måske kan vi begynde der, hvor vi lader os selv og hinanden se det og tale om det.</div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-80618064325180906062022-02-04T10:26:00.000+01:002022-02-04T10:26:36.938+01:00Dette stormløse<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjicJb_lb9arDdwE3rdSZQLG_RMiY-haHTNWFpmzlm4OL-EJXBAFy9IDpCZnRpd_LTcYC6PbqSa8r5P17Z7VeAvsNwlKpqx1SHIxLaMsbPOdC_90kx5E9AhZ8Kj6nNsA2JzcvX0oRX1Zlj32wvgJVEIPI0H0rvHTd2teuNTEo1bLmhLA0HwLVQchyE=s1703" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1703" data-original-width="1277" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjicJb_lb9arDdwE3rdSZQLG_RMiY-haHTNWFpmzlm4OL-EJXBAFy9IDpCZnRpd_LTcYC6PbqSa8r5P17Z7VeAvsNwlKpqx1SHIxLaMsbPOdC_90kx5E9AhZ8Kj6nNsA2JzcvX0oRX1Zlj32wvgJVEIPI0H0rvHTd2teuNTEo1bLmhLA0HwLVQchyE=w242-h320" width="242" /></a></div><br /><br /><p></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p><p>Dette stormløse, der rejser sig indeni,</p><p>når skrigene udenom bliver til brøl</p><p>og lågerne hamres åbne,</p><p>mens hegnene vælter til alle sider</p><p>og bilerne er så tæt på</p><p>De andre ord, der kommer ud af det stormløse</p><p>de andre handlinger</p><p>Og evnen til ikke at sove</p><p><br /></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-family: sans-serif; font-size: xx-small;">© Ane-Marie Kjeldberg</span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-54545760957202456052021-12-31T00:46:00.000+01:002021-12-31T00:46:22.637+01:00Det vigtigste<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEg-iCXHnPJIU5zsrKu4UkEgJRTntiOEKgGiJMuLcn1rFcpMqknWjrDbJdQGWrz-1NFl5yYny28U6VqpvpLGVBK7Jc3d3WBslAT5dIjxufMe4pJECRZ0YyXTfIFf0VlljfuaSavc9mLFRZ98iGSKt8YJeXcm-lAYBjQU1UWrQwvQjwHUspUg8inEbrI=s2016" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEg-iCXHnPJIU5zsrKu4UkEgJRTntiOEKgGiJMuLcn1rFcpMqknWjrDbJdQGWrz-1NFl5yYny28U6VqpvpLGVBK7Jc3d3WBslAT5dIjxufMe4pJECRZ0YyXTfIFf0VlljfuaSavc9mLFRZ98iGSKt8YJeXcm-lAYBjQU1UWrQwvQjwHUspUg8inEbrI=w150-h200" width="150" /></a></div>Jeg har længe troet, at jeg en dag kunne skrive det vigtigste, men kulden på min højre arm siger mig, at den fortælling må læses i kludetæpperne, jeg lægger over sofaen; hunden, der sover på mit skød; myggestikkene, jeg kradser i stykker; mine nik til træerne i skoven; poserne med små ting; tidslen, jeg gemmer på et hemmeligt sted - og de ord, jeg mumler til gravhøjene, når jeg går forbi<p></p><p><br /></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-family: sans-serif;"><span style="font-size: xx-small;">© Ane-Marie Kjeldberg</span></span></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-family: sans-serif;"><span style="font-size: xx-small;"><br /></span></span></p><p><span style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-family: sans-serif;"><span style="font-size: xx-small;">..</span></span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-74544399408964961322021-09-08T12:02:00.003+02:002021-09-08T12:02:47.987+02:00Skov<p><span style="background-color: white; font-family: Calibri, sans-serif;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgosy0tIIdiAEDsj_25K52F0_JQreeLA32rXXBgXzhP8E_cXp96Ep1vxk8FF3B1QaSHZinb7UGJALe0wZCrcd_kMk7xOUWBApPsFv-mRZS5_B5JKFQkm5QwzHgu4cmoNpZ8atiRxiqm4F4/s2016/IMG_8521.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgosy0tIIdiAEDsj_25K52F0_JQreeLA32rXXBgXzhP8E_cXp96Ep1vxk8FF3B1QaSHZinb7UGJALe0wZCrcd_kMk7xOUWBApPsFv-mRZS5_B5JKFQkm5QwzHgu4cmoNpZ8atiRxiqm4F4/s320/IMG_8521.JPG" width="240" /></a></div>Solen og himlen bliver skovsole og skovhimle, når de er over mig. Mine bakker er skovbakker, og du der går her, er et skovmenneske. Mine ravne ser dig an og til sidst taler de til dig, fordi du er skovens. Du går væk, og skoven ved ikke hvorfor. Den ved heller ikke hvorhen, bortset fra ravnene, som nu og da holder øje, eller duerne, eller uglerne, eller rådyrene og krondyrene. Skoven ejer dig faktisk, ved du det? Jeg er skoven, du er også skoven. Himlen er skovens, jorden er skovens. Alting springer i skov til sidst, og er det ikke lige meget, hvor vi kommer fra, når det hele springer i skov til sidst? Jeg stiller egentlig ikke et spørgsmål, for jeg er skoven, og det er nok. Jeg er skoven, og du menneske er et skovmenneske. Alting springer i skov til sidst. Har du set det springe i skov? Jeg har, for jeg er skoven. Jeg springer hele tiden i mig selv, for jeg er skoven. Dø under et træ, og du springer i skov. Der vil gro små bøge eller graner i dig meget snart. Eller birke, snarest birke. Birkene er overalt, de er på spring til at springe. Altid. Det springer i skov til sidst. Haver, huse, veje, alting. Ikke havet, havet har sin egen plads, men jeg springer ned til kanten, for jeg er skoven, og jeg springer. Jeg springer og er grøn og brun og bliver fyldt med dyr og planter, der er skov, der er skov, der er skov. Hvorfor måber du over ufoer? Har du set skoven? Hvor kommer dén fra?<p></p><p><span style="background-color: white; font-family: Calibri, sans-serif;"><br /></span></p><p><span style="background-color: white; font-family: arial; font-size: x-small;">© tekst og foto Ane-Marie Kjeldberg</span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-55031707374471838222021-08-13T13:15:00.005+02:002021-08-13T14:56:31.641+02:00Jo, den enkelte skal gøre noget - NU. Og vi kan godt, det har coronaen bevist. (Om klima-ragnarok.)<p> FN's nyeste klimarapport viser, at det går ad ragnarok til. Og vi ser det i dagligdagen: Der er skybrud og oversvømmelser igen og igen og igen. Der er sindssygt høje temperaturer. Og skove og byer brænder op, ikke ret langt fra os her i Danmark.</p><p>Visse politikere og tekniske folk kommer frem og siger, at vi ikke behøver gøre så meget som enkeltpersoner. Vi skal bare vente på, at teknologien redder os. Den er så først færdigudviklet om 20-30 år, og i mellemtiden kører ragnarok bare videre. Så nej, dén går simpelthen ikke!</p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3FpLMudbOa10hbh06W5hciUYBSkJEGhS6Wk1LU-zlkOGnZVCJxq9sP2XilzBfud0y4mV46d1J2w0RYL0Frw1BeGhAynlQ5CS6aU1QfcoBuwd99lq-GIkjxN-r0T8yr5xiuU2JimE2950/s2048/1926275.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1366" data-original-width="2048" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3FpLMudbOa10hbh06W5hciUYBSkJEGhS6Wk1LU-zlkOGnZVCJxq9sP2XilzBfud0y4mV46d1J2w0RYL0Frw1BeGhAynlQ5CS6aU1QfcoBuwd99lq-GIkjxN-r0T8yr5xiuU2JimE2950/s320/1926275.jpg" width="320" /></a></div>Nej, nu må befolkningen ændre adfærd. Vi må bidrage hver især med mindre forbrug - fra nu af: Vi må flyve mindre (droppe ferieflyrejserne - ja!), købe mindre af tøj, sko, tasker, dimser (eller købe dem i genbrug), købe kortrejst mad, spise mindre kød. Jeg har tidligere hørt en dansk ekspert fra FN's klimapanel sige, at det lige præcis giver noget, hvis vi alle går i gang. Naturligvis gør det det! For ikke alene kan vi dermed skabe en direkte ændring - men vi ændrer også verden, når vi svinger vores betalingskort eller netop lader være. Produktionen forsøger at prakke os alt mellem himmel og jord på, men den skærer ned på produktionen af de varer, vi ikke køber - eller køber meget mindre af.<p></p><p>Og under coronaen har de fleste af os vist, at vi kunne tage ansvar og ændre adfærd i løbet af ingen tid. De fleste af os kunne godt finde ud af at holde afstand, spritte hænder, bruge mundbind og lade os vaccinere. Det var nyt for os, det var uvant, det var ikke nødvendigvis supersjovt, men de fleste af os evnede at sætte vores egen overlevelse og vores medmenneskers og samfunds med over vores egne små præferencer og griller og lommevidenskabelige hjernespind - og ændre kurs.</p><p>Coronaen var testen. Nu kommer det store træk. Vi skal som befolkninger gøre vores til at redde jorden for os selv og vores børn og børnebørn.</p><p>(Og nej, livet behøver ikke gå i sort, fordi vi ikke kan komme på flyferie, købe nyt tøj og dimser hver uge, måned eller år, æde kød i bunkevis og eksotisk frugt til dessert. Tidligere hen gik med mindre. Og det har det ps gjort for mange, også her i DK, indtil denne dag. Hygge og kærlighed er ikke lig med forbrug. Faktisk. Selv om produktionen ihærdigt har forsøgt at bilde os det ind i mange år.)</p><p>(Og hvad så med produktionsbranchen, spørger du måske, kære læser? Ja, den kommer til at lægge om, uden tvivl. Blive servicebranche og oplevelsesbranche. Og ja, produktionsbranchens indehavere kommer sikkert til at blive meget mindre rige, når der lægges om. Vi kommer alle til at blive mindre rige i den rige verden. Men hvis det gør, at vi og vores efterkommere kan overleve, så er det da vist en god handel! Den eneste mulige!)</p><p><i>(Foto: Stockunlimited.)</i></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-41138940512212279982021-05-31T14:17:00.003+02:002021-05-31T14:23:14.285+02:00Skovjakker og terylene<p><span face="Calibri, sans-serif"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLmlh0yHwmMVYquDtOJL0zgnitBPb6PzcsjH-tzYnuytSrNXsUX7ZjAc-I-2ivT5Wq73WpcM3gRRVJm8rBbjVKfkwBoNvqQZBO2yNAWarj5G93_OlTpekwK-d7Ao7WfBrzUVZHfcBi7CU/s1816/IMG_6224.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1512" data-original-width="1816" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLmlh0yHwmMVYquDtOJL0zgnitBPb6PzcsjH-tzYnuytSrNXsUX7ZjAc-I-2ivT5Wq73WpcM3gRRVJm8rBbjVKfkwBoNvqQZBO2yNAWarj5G93_OlTpekwK-d7Ao7WfBrzUVZHfcBi7CU/w320-h266/IMG_6224.jpg" width="320" /></a></div>Jeg beskæftiger mig meget med naturen. Det har jeg altid gjort; men i de seneste måneder har jeg mærket meget på mine sammenhænge med den, og på menneskers sammenhænge med den i det hele taget. Jeg har svært ved at få et godt tag i det, for jeg vil gerne ud over det betragtende, systematiserende, mere ned i det instinktive eller følte, og dermed måske i høj grad det ordløse.<p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og det ordløse er naturligvis en udfordring for en forfatter, men samtidig er det der, det bliver virkelig spændende. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Men jeg er nødt til at gå en omvej via de fattige, betragtende-klassificerende ord med min første tilnærmelse til emnet: <br />Jeg har tænkt over en systematik i mit liv, som muligvis er der, og som muligvis har en eller anden betydning. Når jeg gør regnestykket op, så har jeg en fornemmelse af, at (en pæn del af) de mennesker, jeg har haft det mindst rart med i livet, har været folk, som ikke havde noget forhold til naturen – som skyede den og opfattede den som fjendtlig, besværlig, beskidt, plagsom eller noget i den stil og mest muligt undgik at være i den (inkl. i haven), eller som helst så den i solfyldte og insektfrie postkortglimt eller gennem glas (vindue eller skærm) eller buldrede larmende motionerende igennem den uden at tage notits af andet end egen puls og præstation. Jeg ved ikke, om den er der i gennemført form, systematikken – jeg har haft en god ven, som påstod, han hadede naturen (men han talte alligevel altid om den og ville gerne have mig med ud i den, og så gælder hans påstand ikke helt, vel?). Men ellers: Jeg kan komme i tanker om nogle stykker, som jeg ikke har kunnet finde fodslag med, som fandt naturen irriterende, helst ville være længst muligt væk fra den, eller som i bedste fald så den som en kulisse. Det var ikke det, der konkret gav det manglende fodslag, det var i hvert fald ikke et debatemne, det var bare noget, der også var der. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Eller lå det mon alligevel under den gensidige mangel på trit som en uudtalt afsky fra deres side for min lytten til solsorten og trang til at komme udendøre? Jeg har altid taget nogenlunde ’pænt’ tøj på til sociale events, men fornemmede de alligevel, at min vanlige påklædning var skovbukser, vandrestøvler og vindjakker med sten og kogler og hundegodbidder i lommerne – og frastødtes? Lugtede jeg trods min nyvaskethed altid af hundesnor og af hunde, der færdes i skov?<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og ja, jeg lod altid blikket løbe rundt i de der hjem for at finde de mudrede gummistøvler og jakkerne med kogler og sten. Og jeg ledte i stuerne efter bøgerne om mos og lav eller naturlyrikken. Og jeg fandt intet af det, bare masser af terylene og små antiseptiske, blanke sko og måske nogle glittede magasiner om møbler eller smykker eller noget andet indendørs. Eller romaner om det hurtige liv i de store byer. Og følte jeg mig frastødt? Nej, det tror jeg ikke. Men nok noget i retning af hjemløs eller på den forkerte hylde – eller i det mindste en smule hæmmet i mit åndedræt. <br /><br />Måske bringer det mig hen til noget mere om sammenhængen med naturen, eller måske gør det slet ikke. Vel, en note er det i det mindste. </p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">..<br /><br /><o:p></o:p></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-66970679367218128112021-05-26T16:13:00.007+02:002021-05-26T16:59:57.685+02:00.<p><span face="Calibri, sans-serif"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8nf5qOV6TXgkYZcpzVYTgF-fliV1Y4RAMWnwxLsBLkBZGg06ZnN-06_H1EcwA0O56aSHfO_AV6n-6JuCxFmwzo79IETJr4dnvYtbMfagcpPALK2HfU0eA8GreUrG7BZ2ls-yy9nhCzQI/s2048/1680467.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1335" data-original-width="2048" height="132" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg8nf5qOV6TXgkYZcpzVYTgF-fliV1Y4RAMWnwxLsBLkBZGg06ZnN-06_H1EcwA0O56aSHfO_AV6n-6JuCxFmwzo79IETJr4dnvYtbMfagcpPALK2HfU0eA8GreUrG7BZ2ls-yy9nhCzQI/w200-h132/1680467.jpg" width="200" /></a></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>Dissonans</div><br />Væg-til-væg-tæpperne, hektolitervis af sødmælk og den altid redebonne gyldne latter ruller efter dig fra fortiden<br />men når du er forkølet eller træt eller travl, er du en hjemløs under en bro<br />gemt bag noget, en avis, en tanke, tusindårsøjne, bare noget<br />gemt for mine hænder, mine blikke, mine bakker med the og mine ord<br /><br /><div>© Ane-Marie Kjeldberg<br /><br /></div><div>(Foto: Stockunlimited)</div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-73916305097445801862021-05-11T14:29:00.012+02:002021-05-12T11:20:47.817+02:00Coronaens savn får en Monsen-/Far Ingalls-in-spe til at pudse byskoene <p><span face="Calibri, sans-serif"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0cG7hbthBHenwvAhKoBgSquusY3gMc-NcuXKSB4zvh89U-06bBqMsOqeW-tZGoMwgWPDJBHCiZRbTUflmCZ8BibTNJHklCyNyXv0WnGqhW7Y9aZZBSCwaq5yw7DiFWAEX0nlGHRX7-ZA/s2048/1931451.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1416" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj0cG7hbthBHenwvAhKoBgSquusY3gMc-NcuXKSB4zvh89U-06bBqMsOqeW-tZGoMwgWPDJBHCiZRbTUflmCZ8BibTNJHklCyNyXv0WnGqhW7Y9aZZBSCwaq5yw7DiFWAEX0nlGHRX7-ZA/s320/1931451.jpg" /></a></div>Coronaens dybe undertoner er blevet tydeligere for mig i de seneste dage. Nok efter at jeg er blevet indkaldt til vaccine og dermed kan se en form for ende på den undtagelsestilstand, vi nu har levet i i mere end et år.<span face="Calibri, sans-serif"> </span><p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Jeg har følt mig noget ukoncentreret gennem hele coronatiden: Havde svært ved at læse en bog færdig, artikler måtte heller ikke være for lange, og virkelig mange film kedede mig lynhurtigt. <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Men i den sidste uges tid er det blevet helt galt: Jeg glemmer, som i konstant, hvor jeg har lagt mine havehandsker, hvor jeg stillede de nyindkøbte planter – og i går aftes var jeg lige ved at tømme hundens vandskål i skraldespanden i stedet for ude under bøgetræet.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">DØDSANGST (JA) OG LÆNGSEL</p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Anstrengelsen ved at skulle være sådan på vagt (og huske at spritte, holde afstand og vaske nyindkøbte varer af (ja, det har vi også gjort/gør stadig)) er ved at have slidt godt. Anstrengelsen ved at frygte for sit liv har også tæret. (Som lidt ekstra udsat har jeg helt reelt frygtet for mit, særligt efter samtale med min ellers ret usentimentale læge, som bekræftede mig i, at jeg stod ekstra uheldigt, hvis jeg blev smittet.)<br /><br />Måske er det helt særligt anstrengelsen ved at forsøge at opretholde en eller anden art normalitet, mens man samtidig passede på sig selv (og andre). Denne evige scannen omgivelserne og deres adfærd – og den evige scannen sig selv: Hvad rørte jeg ved? Kom jeg tæt på en person her? Sidder mit mundbind rigtigt? Rørte jeg ved noget, der så ulækkert ud, oven på den spritpumpe der? Har jeg vasket den pose mysli, jeg nu vil til at spise af? Eller har den alternativt ligget urørt i 72 timer, siden vi købte den? <br />Man har forsøgt at føre samtaler, nyde udsigten, smile, være glad, være begejstret; men den indre scanner kørte for fuld kraft hele tiden nede under forsøgene på at gøre normale ting.<br />Indtil videre har vi været forskånet for at få coronaen helt tæt på familien; men bekendte og venner og deres familier plus flere af min mands kolleger har været ramt, og blandt hans kolleger i Indien er det virkelig tungt. Flere sidder med alvorligt syge familiemedlemmer, som de ikke kan få hjælp til, fordi sundhedsvæsnet der er totalt overbelastet. Så jeg skulle i det lys skamme mig over at sige, at jeg er udkørt af at være på vagt. Men jeg er træt. Og ja, udkørt. Også udkørt ved at jonglere med splittelsen. <br /><br />For der er jo netop en splittelse: På den ene side er man reelt set dødsangst (selv om det ikke rigtig er comme il faut på dansk, for altså her i Danmark, ikke, der har vi det jo så hyggeligt, så sku' vi nu ikke lige slappe af og tage en wienerbasse og grine lidt ad det hele?) og derfor konstant på vagt. På den anden side har man dybe længsler efter det, der var i ens normale liv, dengang det var normalt og coronafrit.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">SAVNET AF MENNESKER - OGSÅ DEM, MAN IKKE KENDER</p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og der kommer så taknemmeligheden ind. Ja, sågar en taknemmelighed over for selve coronasituationen. For dødsangsten og vagtsomheden og det isolerede og begrænsede liv har fået i hvert fald mig til at se meget klart, hvad der er virkelig vigtigt:<br />Jeg savner at kunne være nært og frit sammen med børn, børnebørn og svigerbørn. At kunne kramme og løfte (de mindste) op. At kunne holde de små frit i hånden (uden at tænke: Nu skal jeg huske at spritte af om lidt). At kunne tale med dem alle uden at tænke på afstand eller på at vende siden til. At kunne sidde sammen og grine højt – indendøre! Jeg har grundlæggende brug for at kunne føle, at mine nærmeste er ufarlige på alle måder. Jeg har i mange år vidst, at mine allernærmeste er det vigtigste i mit liv - og kombinationen allernærmeste og farlighed rimer bare ikke! <br />Jeg har brug for noget af det samme - tilbagevenden af ufarligheden - med en håndfuld venner og bekendte og et par af de familiemedlemmer, der ikke hører til omkring den oprindelige kernefamilie, som min mand og jeg producerede.<br />Alt det kommer sådan set ikke bag på mig.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Men det er kommet bag på mig, at jeg også savner den lille sludder med en ekspedient, tandlægens sekretær eller en medrejsende i toget. Jeg savner rent faktisk dette på det helt lille dagligdagsplan at være med i et samfund. Ikke at jeg trænger til de der urbane småsludre hver dag, dertil er jeg for meget skovtrold. Men bare en gang imellem. Dette at være i en by og indgå i kontakt med mennesker, man egentlig ikke kender.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p>IKKE HELT SÅ MONSEN OG FAR INGALLS </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Og så savner jeg oplevelser. Savner dem i en grad, som overrasker mig umådeligt. Nærmest over i det skamfulde. Jeg har altid ønsket mig at være så meget som muligt i kontakt med naturen, og af hjertet har jeg altid været lidt af en homesteader. I praksis var der masser af naturkontakt, men ikke så megen homesteading – men jeg har altid godt kunnet lide tanken om at gøre det enkelt, finde de simple glæder etc. Og her under coronaen er naturkontakten kun blevet større, og opprioriteringen af de enkle, hjemlige glæder har faldet helt naturligt.<br />Så vi går de samme tre-fire ruter på nogenlunde øde steder, og vi kører cirka de samme lørdag- og søndagsture med en kold hjemme-Starbucks i den prikkede mini-køletaske, standser og ser på de samme fire-fem udsigter, shaker Starbucksen (well) og drikker den.<br />Nogle enkelte gange går vi en tur i den nærliggende storby med nære og kære familiemedlemmer, og én gang under pandemien drønede vi til Sjælland og gik tur med andre nære og kære i deres lille by samt sad på deres terrasse og sludrede lidt. Det giver noget andet. (Men disse byvandringer er så med hele coronavagtsomheden på niveau cirka 10 – husk afstand, ret på mundbindet, sprit af.)<br /><br />Jeg savner i så krasbørstig grad et supplement af noget andet end naturen, noget andet end de enkle glæder! Jeg savner at komme på café og se (diskret) på mennesker. Jeg savner at nogen laver en lækker kaffe til mig! Jeg savner at gå ud og spise – og også her se (diskret) på mennesker. Samt udveksle små bemærkninger med tjeneren.</p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Jeg savner museer. Aros. Moesgård. Små byers småmuseer. Jeg vil gerne se Tollundmanden igen.<br />Jeg savner at gå i biografen. I teatret. At gå til en dårlig kunstudstilling.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Jeg savner at gå ind i et kirkerum og sidde lige så stille. Eller se på kalkmalerierne.</p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Jeg savner at gå i butikker. Særligt genbrug, men sågu også en Søstrene Grene eller Ikea. Endda i myldretiden, hvor jeg bliver rasende over alle de klovner, der blokerer gangene. Hvorefter jeg selv blokerer selvsamme gange for at stirre på en eller anden dims. (”Og hvorfor skal Søstrene Grenes gange være så smalle?” savner jeg at snerre til mine følgesvende på shoppetur.)<br />Så altså kultur, servering, og endda shopping. Ja igen: Jeg er åbenbart en anelse mere menneske-menneske og samfundsmenneske, end jeg troede. Tak, til coronaen for at afsløre det. Det er en indsigt, jeg næppe havde fået uden den. Livet bød mig i de normale gamle dage nok samfundsliv til, at jeg kunne vedblive at tro på, at jeg af hjertet virkelig var en ren Jens Kvernmo eller Lars Monsen tilsat lidt Far Ingalls. Men nej, homesteader-naturbarnet her har virkelig brug for en vis dosis helt dagligdags samfundsliv også. Det er ikke, som jeg ellers bildte mig ind, for mig kun et lille ekstra krydderi på tilværelsen. Det er et salt.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Lidt ind i juli burde mine kommende vacciner virke. <br />Så drager landmus-skovtrolden her til byen. Og tager bagefter Kvernmo-Monsen-Ingalls-frakken på igen. <br />Men har uden blusel byskoene klar i rygsækken til næste gang.<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">..</p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-71595221165899231402021-05-07T22:48:00.004+02:002021-05-07T22:48:43.996+02:00Anbefaling af min interviewbog Forfatterord til Forfatterspirer<br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUdXfu8_yNX5xjAq0idThlPW9Eipq0eG8fPgagtfci6C6N1OAgcxtQ5jiDCGbxhYelfizVLIHL1EgPMNuj_ZYZTRXnEMZbq4FVmDaalIRI_ddEZv1KAZUK_-BZkM6hJfZm4l_YBVKTYPM/s500/0x500-2.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="500" data-original-width="353" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUdXfu8_yNX5xjAq0idThlPW9Eipq0eG8fPgagtfci6C6N1OAgcxtQ5jiDCGbxhYelfizVLIHL1EgPMNuj_ZYZTRXnEMZbq4FVmDaalIRI_ddEZv1KAZUK_-BZkM6hJfZm4l_YBVKTYPM/s320/0x500-2.jpeg" /></a></div>Vesterhimmerlands Biblioteker har i sin fredags-podcast i dag anbefalet min interviewbog Forfatterord til Forfatterspirer. (Og så i selskab med Stephen Kings On Writing.) Det luner det gamle forfatter-/interviewer-hjerte. <div><br />Det var nu også nogle gode interviewofre, jeg havde fat i. </div><div><br /></div><div>Bogen fås også som e-bog.<br /><div><br /><a href="https://www.vhbib.dk/podcast?fbclid=IwAR18QqgS6UxpZP_Sqd0qMlLuNtWzQ_fDzxjRuZCxP520AOCVcOVDBR84-uY">https://www.vhbib.dk/podcast</a></div></div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-57744955476793479652021-05-06T18:09:00.013+02:002021-05-07T03:51:07.685+02:00Hvad er en have? eller: Haven som spirituelt sted<p><span face="Calibri, sans-serif"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisVXMdzocgdWdGhPJXSr9vN-gy29J8bitOQ_-2BvIv8iXIeRtHOgiDI9zQujbfRtvNc8yrTTDY-MwCXbcs0QT4wWVSPyRZJhzxuqjUV32VntDL2vVW4ypsWWP43IlcAMYAQI9Q5a7fy7s/s2016/IMG_5969.JPG" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2016" data-original-width="1512" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisVXMdzocgdWdGhPJXSr9vN-gy29J8bitOQ_-2BvIv8iXIeRtHOgiDI9zQujbfRtvNc8yrTTDY-MwCXbcs0QT4wWVSPyRZJhzxuqjUV32VntDL2vVW4ypsWWP43IlcAMYAQI9Q5a7fy7s/w240-h320/IMG_5969.JPG" width="240" /></a></div>Hvad er en have? Det er nemt at svare på, vil mange sige: Det er da et stykke land rundt om et hus, en stykke land, der hører til huset. <br /><br />Men hov, hvis landstykket er belagt med asfalt eller fliser eller perlegrus, så er det ikke rigtig en have. Så er det bare en grund eller en (gårds)plads eller måske en bygård. Men hvis vi anbringer nogle planter i beholdere på pladsen, kan den på den anden side godt blive til en have. <br />Der skal altså planter til. <br /><br /><div>Men hvis vi nu bygger et hus midt i en skov, midt mellem alle træerne, er det så en have, der er rundt om huset? Nej, ikke rigtig. Der skal måske ryddes nogle træer og plantes noget andet, hvor de stod. Og der skal være en form for afgrænsning mod skoven. Måske et hegn eller en hæk, måske bare et slået stykke græs, som ender tydeligt op mod skoven.<br /><br />Det nemme svar bliver mindre og mindre nemt, ikke? Men i hvert fald: Det skal være en grund, der hører til et hus, der skal være ryddet i et eller andet omfang, og der skal være en eller anden form for styret plantning. Og der skal være en art afgrænsning.<br />Så har vi det på plads.<br /><br />Men der er noget mere i haver. De har et væsen eller et formål, selv om vi ofte ikke tænker nærmere over det. <br /><br />I gamle dage var det enkelt: Haven var simpelthen et indhegnet område, hvor man passede på et eller andet – en afgrøde (fx i form af en køkkenhave) eller dyr (en hestehave, en dyrehave). Have (på ældre dansk haffue) betyder oprindeligt hegn og kom med tiden til at betegne det indhegnede område som sådan.<br />Men hvad er en haves væsen og formål i vores del af verden i nutiden? Nogle steder er de stadig grønsagshaver, i hvert fald delvis.<br /><br />MIN HAVE<br /><br />I min og min mands have er der nogle frugttræer og frugtbuske, nogle enorme rabarber, og så dyrker jeg nu og da nogle kartofler og lidt rucola. Desuden har jeg seks høns, som lægger umådeligt mange æg, samt en hane, der passer på dem. Men ellers? Det meste af haven er ikke nyttehave. Hvad er den så egentlig? Den er et hegnet område, hvor jeg føler mig tryg og kan være i fred, og hvor hunden kan løbe frit. Den har et niveauspring og er fyldt med planter, som delvis var i haven, da vi købte huset – stauder, frugttræer, syrener og kæmpestore rhododendron, en eg, en bøg, en birk, en douglasgran, en hel række lærketræer og kæmperabarberne. </div><div>Vi har selv suppleret op med mange roser, flere (meget kulørte) stauder, flere frugtbuske, bambus, syrener og træer samt en samling stedsegrønne buske. Og så er her bålsted, legehus, sandkasse, to hønsehuse, to terrasser, flere bænke og andre siddepladser, fuglekasser, fuglebade, underlige haveskulpturer, rosenbuer, et par springvand og et drivhus. Plænen er efterhånden ret lille, og haven er fyldt med nooks and crannies. </div><div><br /></div><div>For mig har den en dyb og tryg følelse af boplads eller af gårdstun, som nordmændene siger - og af en smule skov i hjørnerne. Og af kontinuitet, fordi der stadig står så mange planter, som købmandskonen, der anlagde haven, har plantet. Samt nogle stykker fra min far og en enkelt fra min svigerfar. </div><div><br /></div><div>Der foregår en masse i vores have, kan man vist godt sige. Vi havde for nogle år siden besøg af en gartner, som skulle give os nogle råd om dele af beplantningen. Han fik en del nervøse trækninger, da han kom ind i haven. Den lignede vist ikke noget, han havde lært om på gartnerskolen!<br /><br />BILLEDET AF VORES PERSONLIGHED<br /><br />Engang hørte jeg et menneske med stor haveinteresse sige, at haven er et billede af vores personlighed. Se, der tror jeg, vi begynder at få fat i noget.<br />Nogle haver ligger dog blot hen som noget, der ligner irritationsmomenter for ejerne. Måske var haven bekvem, dengang der var børn i huset, som gerne ville klatre i træer, rode i mudder og spille bold. Men nu er den bare en plæne, der skal slås, en hæk, der skal klippes og plagsomt meget ukrudt, der skal luges under de mange stedsegrønne buske. Og der er måske mange megaflasker round-up i skuret. Men måske siger den slags haver også noget om ejerens personlighed? Ingen synderlig naturinteresse? Ubehag ved livets uregerlighed og frodighed? Trang til orden, overskuelighed og regelmæssighed?<br />Så er der de komplet vildtvoksende haver, som måske fortæller noget om naturglæde – og måske om et travlt, frodigt liv med børn, arbejde og mange interesser. Fugle og pindsvin elsker de haver!<br /><br />Og så er der alle haverne midt i mellem: Fra den nysselige blomsterhave, hvor ikke et strå står forkert, men hvor glæden lyser ud af hver krog – og til den helt eventyrlige have med legende indslag af spejle, planteskulpturer, hemmelige døre (som fører ingensteder hen) og beplantede støvler.<br /><br />HAVENS KALD PÅ DET FRITVOKSENDE I OS<br /><br />Ofte er der sammenhæng mellem haver og husene, de hører til, der er en stil af en art, som flyder mellem de to. <br /><br />Men indslaget af natur – planter, vejr, jordbund, dyreliv – gør noget andet ved haven. Vi kan ikke styre den egenhændigt. I round-up-haverne forsøges det ved at slå dele af naturen ihjel med gift; men i de andre haver indtræder der et samarbejde. Vi kommer i nærkontakt med det skabte, og det fremkalder noget i os, som det at flytte rundt på møblerne og hænge et nyt maleri op ikke gør i samme grad. For det, vi ikke kan styre omkring os i haven, kalder på det fritvoksende, søgende og eksperimenterende i os. Og på det naturhengivne, værende.<br /><br />På den måde bliver haven på sin vis et spirituelt sted. Et sted, hvor vi i samspil med den natur, vi kommer fra og i bund og grund er, folder os ud i al vores sjæls og kreativitets fylde.<br /><br />Lad os give haverne masser af plads til at blive og være det fredhellige sted, hvor vi kan være os selv, som vi virkelig (også) er. Ud med round-uppen og skrækken for det ustyrlige - og ind med glæden, legen og samarbejdet med Moder Natur! Det er tilladt at være fjollet i haven. Og rodet. Og romantisk og barnlig. Eller hvad vi nu er. Vi behøver ikke sætte betegnelser på. Haven er flintrende ligeglad. Og det samme er musvitter, solsorte, insekter og pindsvin. Vi kan bare være.<br /><br />Grønne hilsner til alle.<br /></div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-23326809559704089882021-04-13T14:09:00.002+02:002021-04-13T14:09:27.153+02:00Netboghandlen Tales.dk sætter fokus på Ane-Marie Kjeldberg<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjain6v7JNtCkdoGpIHXm2mEC9MMvBuzOlZLWwU113gdXHzOQTBzAJM5Nv5hq5cCiEMNmz_-yFOb80vM5L-6zcvD7vP7BHsVniW9A3AGdE8Ige_6PYy-rR7AxJUhPVIw8NkmnNYbPva2Wc/s1045/IMG_5712.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1045" data-original-width="640" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjain6v7JNtCkdoGpIHXm2mEC9MMvBuzOlZLWwU113gdXHzOQTBzAJM5Nv5hq5cCiEMNmz_-yFOb80vM5L-6zcvD7vP7BHsVniW9A3AGdE8Ige_6PYy-rR7AxJUhPVIw8NkmnNYbPva2Wc/s320/IMG_5712.jpg" /></a></div><br />"Selv om den danske forfatter Ane-Marie Kjeldberg først er født seksten år efter Anden Verdenskrigs slutning har hendes liv været præget af krigens skygger: Hendes far var tidligere modstandsmand, og selv giftede hun sig ind i en familie, hvis oprindelige rødder var i krigstidens Tyskland. Begge dele har – på dybt forskellig vis – sat deres mærker på hendes liv og skrivning.<br /><br />Ane-Marie Kjeldberg har skrevet romaner (herunder en enkelt krimi), noveller samt håndbøger om bl.a. skrivekunst og stress-håndtering.<br />Særligt romanerne ’Fred og Ro’ og ’Marcipansøstre’ har vakt furore blandt visse anmeldere og læsere.<br />Hendes romantisk-erotiske serie ’Sommerfolket’ i den lidt mindre tunge ende af skalaen er blevet hendes mest læste værk. Serien foregår i 1960’erne i et velbjærget sommerhusområde ved Vesterhavet, hvor kunstnere, præster og direktørers liv og kærlighed forandres af tidens nye frigjorthed og nye forventninger til tilværelsen. Serien er af Lindhardt og Ringhof / Saga Egmont blevet udgivet på ti sprog."<div><br /></div><div>Citatet er fra netboghandlen Tales.dk, som har lavet <a href="https://tales.dk/forfattere/ane-marie-kjeldberg/">en egen side om Ane-Marie Kjeldberg</a> og hendes baggrund samt hendes bøger (romaner, noveller og håndbøger). Se hele præsentationen og alle Ane-Marie Kjeldbergs bøger <a href="https://tales.dk/forfattere/ane-marie-kjeldberg/?fbclid=IwAR0OTsyevawwwJW9yAX_7hewjtvxtA7KYBkZWEaKncpslYu98cv1JDs3Rkk">her</a>.<div><br /></div><div>Dejligt at se de 9 udenlandske udgivelser af Sommerfolket få omtale! Eksportsuccesen er noget, som danske boghandler og medier mv. ellers stort set har forbigået i tavshed.<br /><div><br />/Forkontoret<br /><br /></div></div></div>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1827164369188907897.post-79640224097075009762021-02-13T19:05:00.011+01:002021-02-13T20:33:41.171+01:00Fimbulvintersivning<p><span face="Calibri, sans-serif" style="color: #404040;"></span></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiifJ29-eFloeqmS32li9W6CUpOfKGyz65NWhoZsP5y-D_K6ILwefsCAkLAiyqQVVTr0R9OHvPkdmio_Ua_3ZC0Jx0pp1aNSHz23NjnPHcBzTF3HMzOcv695S5x-X08JMfdmjkcYong_zE/s960/150413755_790411638493756_3037628970843696889_n.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="960" data-original-width="720" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiifJ29-eFloeqmS32li9W6CUpOfKGyz65NWhoZsP5y-D_K6ILwefsCAkLAiyqQVVTr0R9OHvPkdmio_Ua_3ZC0Jx0pp1aNSHz23NjnPHcBzTF3HMzOcv695S5x-X08JMfdmjkcYong_zE/w240-h320/150413755_790411638493756_3037628970843696889_n.jpg" width="240" /></a></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div>I denne Fimbulvinter siver der ord ud af mine mange notesbøger:</div><div><br /></div><p></p><p><span style="color: #404040; font-style: italic;">Fortsættes</span></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">I dette fimbulmørke</p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">skygger på vinduet<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Dag<br />Solen står aldrig op<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Telefonen ringer<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">jeg krummer mig sammen<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">rede til næste fald<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">En klatrer på Dawn Wall, bare en klatrer<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">At fjerne hendes ene forankring, den næste, den sidste<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">At kalde det fortjent <o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">og blotte undermundens tænder og vende mundvigene opad<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">En rynket treårig, der ikke ved, hvordan man smiler til kameraet<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Hvorfor?<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Bror<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">skænder<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">bror<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Hvorfor?<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><o:p> </o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">Fra min pen fiskens ånde, fuglens spyt<br />bjørnens sener og bjergets rødder<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">kattepotens larm og kvindernes skæg<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">…<o:p></o:p></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><br /></p><p class="MsoNormal" style="font-family: Calibri, sans-serif; margin: 0cm 0cm 0.0001pt;"><span face="sans-serif" style="background-color: white; caret-color: rgb(32, 33, 34); color: #202122; font-size: 14px;">© Ane-Marie Kjeldberg</span></p>Skrivestuenhttp://www.blogger.com/profile/02492239517072385260noreply@blogger.com0